Tydelige kønsbestemte indtægtsforskelle i musikbranchen får nu fem musikorganisationer til sammen at arbejde imod bedre balance frem mod 2030. Med 10 kønsbalancemål går organisationerne for første gang sammen om en fælles indsats for at gøre noget ved den skæve balance, der på mange områder præger musikbranchen.
De fem organisationer er enige om, at der er behov for at omsætte gode intentioner til handling nu, og kønsbalancemålene er et forsøg på at sætte kursen for de handlinger. Samtidig ønsker de at skabe lige og trygge arbejdsvilkår for alle. Der findes ikke én enkelt løsning på at skabe bedre balance mellem køn. Det kræver mange tiltag inden for mange forskellige områder, der alle har indflydelse på hinanden.
De 10 mål handler om kønsbalance inden for konkrete områder som musikuddannelse, løn, gatekeeperfunktion og programlægning, men også i forhold til den kultur der præger dele af branchen og skaber grobund for strukturel sexisme. De lægger sig op ad FNs Verdensmål nummer 5 om ligestilling. De 10 mål, organisationerne vil arbejde med frem imod 2030, er:
- I 2030 skal der være bedre kønsbalance i optag på konservatoriernes forskellige uddannelseslinjer
- I 2030 afspejler programlægning og kuratering af musik til danske koncertsale, festivaler, spillesteder og statsstøttet radio intentionen om balance mellem køn
- I 2030 skal der være lige repræsentation af køn blandt gatekeepere i den danske musikbranche
- I 2030 skal der være lige løn for lige arbejde i musikbranchen
- I 2030 skal der være en løsning, hvor alle uanset køn kan gå på barsel på lige fod i musikfaget
- I 2030 er der flere forskellige rollemodeller i musikbranchen, så alle, der drømmer om at arbejde med musik, så vidt muligt kan få øje på en musikalsk rollemodel, de kan spejle sig i
- I 2030 er det en selvfølge, at alle musikere og komponister vurderes på deres musik og kompetencer frem for deres køn
- I 2030 følger alle statsstøttede musikinstitutioner og så vidt muligt private musikaktører etiske regler - et code of conduct - for diversitet
- I 2030 er det en selvfølge, at alle aktører i musikbranchen hvert år fortæller, hvad de gør eller ikke gør, for at rykke på balancen f.eks. ved at aflægge diversitetsregnskab
- I 2030 går kurven mod balance i musikbranchen på alle parametre den rigtige vej
De fem organisationer inviterer til bredt samarbejde i hele musikbranchen og mener, at en fælles indsats og samarbejde på tværs af branchen er afgørende, ligesom det er afgørende med opbakning til fælles mål, sådan at branchen forpligter sig sammen. Med initiativet ønsker de at starte en dialog om, hvad andre i musikbranchen mener at kunne bidrage med i forhold til at skabe lige muligheder og lige vilkår for alle i branchen uanset køn.
”Vi har i de sidste 20 år snakket om at gøre noget ved de markante kønsforskelle i musikbranchen, men meget lidt er sket. Nu er det tid til at handling. Vi har en struktur lige nu, som er dysfunktionel, og derfor er det fedt, at vi kan stå sammen på tværs af organisationerne og sige: Vi kan gøre noget ved det. Dét er det her, vi vil arbejde hen imod,” siger Anna Lidell, forkvinde for komponister og sangskrivere i DJBFA.
At kvinder i musikbranchen tjener markant mindre end deres mandlige kolleger fremgår af tal fra en undersøgelse, Mandag Morgen har lavet for organisationerne med henblik på at kortlægge arbejdsforholdene i branchen. Rapporten dokumenterer tydelige forskelle i indtjening mellem mænd og kvinder. Kvindelige musikere og komponister er særligt placeret i de laveste indkomstintervaller, mens mændene fylder i toppen. For eksempel har 18% af mændene en bruttoindkomst på mere end 500.000, mens det samme er tilfældet for kun 9% af kvinderne. Kvinders medianindkomst ligger på højst 299.000, hvor mændenes ligger på 349.999 kroner.
Om effekten af en målrettet indsats udtaler komponist og formand for Dansk Komponistforening, Bent Sørensen, ”I mine øjne er det store mål, at vi i 2030 ikke snakker om det mere. At vi har ændret vores bevidsthed, så det falder os naturligt, ligesom vi har set på andre områder. For tyve år siden sad man og røg på restauranter, det var en del af vores måde at eksistere på. Men hvis man i dag går ind på en restaurant eller i et privat hjem og tænder sin pibe, så er det jo en fuldstændig off måde at være på. Så jeg håber, at hensynet til ligestilling og diversitet bliver en lige så naturlig del af vores måde at agere på”.