URBAN ishøj

Hvordan lyder det når Haider, Younes, Tobias , Mikkel, Christian, Baran, Poul, og Lucas – den nye generation – lader sig inspirere af mange kulturer og skaber deres egen musik med lige del inspiration i deres egen playliste og i deres forældres, der har rødder i Kurdistan, Tyrkiet, Pakistan, Danmark, Indien, Nigeria og Elfenbenskysten?

Koncerten URBAN ishøj er efterfulgt af Q&A talks med produceren Nicki Pooyandeh samt komponist og sanger Tine Louise Kortermand.

Nicki Pooyandeh startede med at producere musik som 15-årig og i dag (7 år senere) har han sit eget studie, hvor han bl.a. producerer for navne som Molo og Node.
Nicki er én af de første fra DIY generationen, der med laptoppen bare gik i gang og opfordrer andre til at gøre det samme ...

Videokunstner, komponist og sanger Tine Louise Kortermand har sammen med kunstner, komponist og produceren David Dieu ledet workshoppen ”URBAN ishøj”, som er iværksat af Dansk Komponistforening og Ishøj Ungdomsskole.

Hør den kommende generations bud på mangfoldigheden og de spændende talks ledt af Nicki og Tine Louise. Fredag den 4. Maj kan du opleve det hele på TALK TOWN i Huset-KBH.