16 aug 2023

Fremtidens melodier

European Composer and Songwriter Alliance - i daglig tale ECSA - har udgivet sin anden udgave af "Discover ECSA's music creators'' playliste, bestående af sange og kompositioner fra ECSA's medlemsorganisationer.

Temaet for dette års playliste er "Melodies of the Future". I en tid hvor mange håber på forandring (tænk bare på klimaændringer, social retfærdighed og krig), indeholder mange sange tegn på optimisme, modstandskraft og en tro på en lysere fremtid. Samtidig bygger nutidens musikskabelse mere end nogensinde på banebrydende nytænkning, genrer blandes og teknologi former musikkens fremtid på hidtil usete måder.

Temaet afspejles i dette års playliste i en lang række forskellige genrer, såsom pop, samtidsmusik, jazz og rock. Dyk ned i playlisten og lyt til, hvordan "fremtiden" kommer tilbage i forskellige tekster, stemninger eller musikalske produktioner.

Lad din fantasi og fortolkning flyde frit!