Frankensteins Lab

- i Kødbyen

Frankenstein tænder op i pejsen til en eftermiddag med tre meget forskellige projekter som dog alle er kendetegnede ved at være lange processer som udvikler sig og bliver en del af komponistens interessefelt. Projekter som hele tiden bliver ved med at bringe nye udforskningsområder med sig og som derfor ikke afsluttes selvom andre mindre arbejdsopgaver dukker op.

Arshak Ikilikian introducerer sine selvopfundne lydgeneratorer og musikalske tastaturer med projektet ”Alternative Orchestra”

Jens Keller fortæller om sit arbejde i fbm. en indisk balletforestilling og kulturel udveksling mellem Danmark og den sydindiske delstat Mysore

Rudiger Meyer præsenterer og afprøver en del af sit stykke for mobiltelefoner  - rudigermeyer.com

Vi serverer lidt varm mad i løbet af aftenen, og drikkevarer kan købes i baren til gode priser.

Om komponisterne

Arshak Ikilikian er oprindeligt uddannet som ingeniør. Siden uddannede han sig som komponist ved Statskonservatoriet i hovedstaden Jerevan. Han var meget aktiv i det armenske musikliv og arbejdede fra 1982 til 1992 som musikredaktør på armensk TV. I 1993 flyttede han med sin familie til Danmark og blev året efter medlem af Dansk Komponist Forening.

Jens Keller, uddannet organist og korleder, nu bosat i Sverige. Jens Keller debuterede som komponist i 1990 i Tivolis Koncertsal som 1. prisvinder af Det Kgl. Musikkorps kompositionskonkurrence.

Rudiger Meyer (f. 1968 i Johannesburg, Sydafrika) studerede komposition og musikvidenskab i Sydafrika, og derefter komposition med Younghi Pagh-Paan i Tyskland og med Diderik Wagenaar, Gilius van Bergeijk og Clarence Barlow i Holland. Bosat i Danmark siden 2004. Har interesseret sig i grænseområdet mellem traditionel koncert musik og ny media, og i de seneste modular synthesis. Følg hans Modular Diary