Flemming Friis spiller egne værker

Torsdag den 1. november kl. 19:30 sidder komponisten Flemming Friis ved det store orgel i Grundtvigs Kirke i Bispebjerg ved København.

Koncerten falder netop på Alle helgens dag, og derfor er uddrag af Flemming Friis’ orgelsymfonier nr. 4 ”Visions-Symfoni” og nr. 5 ”Allehelgen” rammen om programmet.

Ind i mellem disse værker, skrevet midt i 1990’erne, opføres to nyere værker: ”Notturno e passacaglia” fra 2009 og ”Anden suite” fra 2016 – 17.

Koncerten varer en times tid og der er gratis adgang.