Fair practice ved bestilling af ny musik og lydkunst

Dialog

Vær dialogisk, lyttende, udvekslende og transparent, så gode idéer på begge sider af bordet kan blive udviklet til endnu bedre projekter i fælleskab. Vis jer fra jeres nysgerrige side og indbring gerne jeres egen idérigdom – så er I en attraktiv partner for skabende kunstnere.

Risikovillighed

Hvad er risikovillighed? Hvornår er det nødvendigt? Hvad er det bedste og det værste, der kan ske?

Når et ensemble laver en konkurrence med kendte navne i juryen og tilbyder en lille præmie for et værk af en ukendt komponist, løber ensemblet ikke en risiko; det tilbyder i stedet dårlige arbejdsforhold, uddelegerer risikoen til ansøgerne og bidrager til at øge uligheden blandt komponister, der har eller ikke har økonomisk overskud til at arbejde gratis.

Reel risikovillighed er, når ensemblet går sammen med andre relevante samarbejdspartnere for at finansiere et givent initiativ eller projekt ordentligt, tilbyder gode og transparente arbejdsvilkår der fremmer udforskning, fejl, løbende evaluering og læring undervejs og investerer i at bidrage til et kvalitetsløft i måden at støtte og producere nyskabende værker på. Dårlige værker skyldes ofte dårlige bestillingsvilkår.

Risikovillighed i arbejdet med skabende kunstnere er en investering, som gerne skal skabe tid og plads til eksperimenter med ideer, processer og projekter, hvor I ikke i forvejen kender udkommet, er åben over for uforudsete hændelser og viser tillid til, at skabende kunstnere igennem deres professionalisme har erfaring med at lede risikofyldte processer, der kan ende med at ændre jeres og publikums syn på, hvad musik og lyd kan.

Risikovillighed fra jeres side som organisation er at prioritere bedre honorarer og arbejdsvilkår for de skabende kunstnere over udgifter til produktion af indhold. Risikovillighed er at vige fra de korte deadlines og det centrale fokus på indholdsproduktion og i stedet sikre tid og rum for langsigtet værdiskabelse for dem, der leverer og modtager indholdet.

Gør op med jer selv, hvad det værste, der kan ske, er, og om I kan se nogle kvaliteter ved at træde uden for jeres comfort zone og eventuelt tage jeres publikum med derud. Vær åben for at dele risikoen med den komponist eller lydkunstner, I samarbejder med, så de ikke i produktionsforløb konfronteres med urimelige og selvimodsigende forventninger om at levere noget nyskabende inden for fastlåste rammer eller uden budget og honorar.

Nye formater, mere dialog

Hvis en festival eller et ensemble ønsker at bidrage til udvikling og skabe plads for nye typer af kunstnerisk praksis, er det centralt, at man er åben for at ændre på nogle af de mest centrale aspekter af, hvordan organisationen fungerer.

At skyde ansøgninger om værkbestillinger afsted er ikke det samme som, at man er god til at bestille nye værker eller skabe rammer for, at det nye kan ske på højt niveau. Oftest bestiller ensembler og andre nye værker, der skal skabes i formater, der er færdigudviklede og dermed ikke åbne for udforskning af de komponister og lydkunstnere, de samarbejder med. Derudover mødes komponisten ofte af en forventning om, at et nyt værk skal kunne fungere ved siden af et fast repertoire, inden for en bestemt musikerprofil og at kunne turnere uforandret i standardformater.

Hvis formater og projekter i højere grad udvikles i tæt dialog med dem, der skaber indholdet til dem, vil vi se højere kunstnerisk diversitet, også i produktionen. Dette kan føre til helt nye formater og publikumsoplevelser. En organsation kan f.eks. ansætte en huskomponist i et år, og i den periode kan de sammen udvikle nye formater og lave eksperimenter, også i forhold til andet repertoire og programmer.

Virkelighed

Når I er nået frem til et givent format og projekt, så vær realistisk omkring den mængde arbejde, det vil kræve af de skabende kunstnere, det involverer, og udregn på den baggrund hvad de skal have i honorar. Måske skal en del af honoraret snarere udregnes som løn i et ansættelsesforhold, så kunstnere kan blive en del af produktionsholdet i nogle uger.

Hvis dette ikke bliver overvejet nøje, vil det ofte resultere i store mængder ulønnet arbejde, som i sidste ende kan kompromittere kvaliteten eller gå ud over komponistens personlig økonomi og helbred. For institutioner uden erfaring med at skabe nyt, er det vigtigt, at de konsulterer komponister og søger råd hos musikfaglige organisationer for at få et reelt billede af arbejdsomfang og omkostninger.

Honorarstørrelse og kontrakter

Ikke alle lydkunstnere og komponister er trænet i at forhandle kontrakter og honorarstørrelse. Det er et fælles ansvar, at vi får skabt en kultur, hvor det at diskutere honorarforhold og udarbejde kontrakter er en naturlig del af, hvordan vores felt fungerer. Dette skal ske, før fundraising afsluttes, da der derefter ikke vil være mulighed for at ændre centrale tal i budgettet.

Som værkbestiller, så tag initiativ til denne samtale på et møde, hvor I sammen taler alle detaljer, ideer og forventninger igennem særskilt fra den forhandling, hvor I afstemmer og forpligter jer på honorar og kontrakt.

Økonomisk transparens

Hvis I offentliggør et open call, så beskriv klart hvad de økonomiske rammer er, og hvilke udgifter de forventes at dække. Dansk Komponistforening deler ikke open calls e.l., hvor det ikke er klart, hvad økonomien i projektet er, eller hvor arbejdsvilkårene er åbenlyst urimelige.

Jo mere detaljeret, transparent og præcise I er, jo lettere er det for potentielle ansøgere at vurdere, hvorvidt eks. jeres call er relevant for dem, og desto stærkere og bredere ansøgerfelt får I. DKF giver gerne feedback inden I offentliggør.

Fundraising

Når fondsansøgningerne er sendt ind, og man modtager en eventuel bevilling, er det selvsagt ikke muligt at ændre udgiftsposterne omkring en bestilling signifikant. Jo mere budgettet er afstemt med potentielle eller kendte samarbejdspartnere, desto mindre er risikoen for misforståelser og problemer i afviklingen af projektet.

Sørg for at indhente tilbud og diskuter detaljerne i budgettet igennem, før ansøgningerne sendes ind. Dette er særlig vigtigt, hvis komponisterne selv bidrager med en del af finansieringen eller er medproducerende. Hvis projekter med flere komponister er nævnt i samleansøgninger, skal der være et løbende samarbejde med den enkelte komponist om, hvilke fonde og puljer der søges hvornår, så ingen ikke kommer til at konkurrere mod andre egne projekter i samme pulje.

Komponister skal inddrages i strategien omkring fundraising, så de har indsigt i og forståelse for, hvornår et projekt er sikret realistiske produktionsrammer, og hvad horisonten er, for at begge parter kan sige til eller fra i forhold til andre projekter og forespørgsler. Er projektet skalérbart, skal det også aftales nøje, hvordan en skaleret version afviger fra dét, der er ansøgt om.

Det er også vigtigt at tale om tidspunktet for, hvornår komponisten skal gå i gang med sit arbejde i forhold til en afklaring af projektets samlede økonomi; hvordan sikrer I, at i det tilfælde projektet kun opnår halvdelen af den nødvendige finansering, at komponisten ikke har opsagt andre projekter forgæves?

Mange fonde er i dag opmærksomme på, at honorarer til komponister generelt er for lave ift. projekters størrelser og det arbejde, der ligger i værkskabelsen, og de nedprioriterer ansøgninger uden professionel honorering. Gør det tydeligt for fondene, hvad I som bestiller vil gøre for at være opmærksom og løse udfordringer, særligt når flere fonde søges om delfinansering.

Fonde og udvalg

Mange fonde og puljer er i gang med at opgradere deres syn på, hvad kunstnerisk kvalitet er. Men alle kunstneriske kvaliteter kræver en harmonisering med andre faktorer i ansøgningen for at folde sig ud. Derfor skal der være balance i de forhold under hvilke, nye værker skal skabes.

Er produktionsbudgettet og bestillerens infrastruktur realistisk i forhold til et ambitiøst nyt værk? Er der fundet samarbejdspartnere og interessenter, der kan støtte op og give kontekst for det nye værk? Er tidshorisonten realistisk – er der plads til udforskning, fejl, eksperimenter, afprøvning og forbedringer undervejs?

Når et udvalg blot kigger på navne og bedømmer en ansøgning ud fra deres forventninger til bestemte komponister og bestillere, er de med til at bekræfte gængse strukturer og i værste fald forstærke problematiske forhold omkring skabelsen af nye værker. Vær særligt opmærksom på minimumshonorarer; støtter I projekter, hvor de skabende er dårligt betalt, er I med til at undergrave kvaliteten i det nyskabende.

Det er vigtigt at tage konsekvensen af, om I er alene om at finansiere honorar til de skabende, eller om der er en delfinansering andetsteds fra. Alt for mange projekter ender med, at komponisten kun får halvdelen af sit egentlige honorar, fordi den ene fond går ud fra, at den anden fond giver resten. Skab gennemsigtighed omkring, om I foretrækker støtte til det fulde honorarbeløb eller forventer en bekræftet delfinansering.