Den grundlæggende honorarberegning afhænger af flere ting, her er nogle af dem:
1: Komponistens tidsforbrug ved kompositionsarbejdet.
Komponisten må give et skøn over, hvor meget tid der vil gå med at skabe det påtænkte værk.
2: Værkets karakter
Ved mange typer af værker gælder særlige forhold. Påtænkes det f.eks., at komponisten skal medvirke ved opførelsen? Hvis der er tale om et værk med sangere eller kor og instrumentalbesætning, vil det oftest være nødvendigt med et klaverudtog/vokalpartitur. Hvis komponisten skal udarbejde dette, vil det også påvirke prisen. Det samme gør sig gældende, hvis komponisten skal udarbejde stemmematerialet eller indgå i indstuderingen.
3: Nødvendige ekstraudgifter for komponisten
Her kan tænkes mange forskellige situationer. Et værk kan kræve inspirations- eller researchrejser, feltoptagelser o.lign. Eller et værk kan være for et selvbygget instrument, hvortil materialer skal anskaffes. En særligt stram tidsplan for et projekt kan også nødvendiggøre, at komponisten må rydde aftaler og derfor søge kompensation i honorarets størrelse.
4: Komponistens “markedsværdi”
Forskellige komponister beregner sig forskellige honorarer. Med basis i tidligere kunstneriske succes’er, priser, erfaring og kompetencer kan nogle komponister fremstå særligt attraktive for bestillere, og de kan derfor være i stand til at forhandle sig til et højere honorar.
5: Eksempel på udregningsmodel
Denne model - produktionstid X grundløn - kan være et godt udgangspunkt i fht. hvad der forventes, både fra bestilleren og komponisten forud for samarbejdet.
6: Eksempel på standardkontrakt
Denne kontrakt er kun vejlende og kan bruges som skabelon i kontraktudarbejdelsen
