Som komponister har vi kollegaer i mange forskellige lande, og vi indgår i hele verdens kulturliv. Når man spørger sig selv, hvad man kan gøre som komponist over for en situation med så store dimensioner, kan det virke overvældende naivt at tro på, at vores handlinger som skabende individer har betydning for de aktuelle dramatiske udviklinger i Østeuropa og på verdensplan. Specifikt ift. invasionen af Ukraine og de dertil knyttede sanktioner har vi dog mulighed for at handle også på kulturområdet og sende et tydelig signal om, at samfundsværdien af det, vi gør, aldrig lader sig instrumentalisere.
Vi hilser kulturministerens klare udmeldinger velkommen, og vi følger den ivrige debat vedrørende kulturlivets ansvar. Vi anerkender, at mange russiske kollegaer har distanceret sig fra Putins regimes invasion af Ukraine. Vi tager afstand fra alle - uanset nationalitet - der bekender sig åbent til Putins regime, eller som drager fordel i deres karriere af at støtte et regime, der fører krig uden provokation.
At tage klart afstand fra krig og aggression betyder for os, at vi spænder vores humanitære muskler og sensibiliserer os over for de konkrete muligheder, vi hver især har, for at lidelse, flugt og eksistenstrusler ikke begrænser sig til den ene eller anden befolkning. Nationer fører krig og smider bomber; individer skaber liv og fred. Vi er opmærksomme på de mange beretninger om diskrimination og forskelsbehandling, der sker ved EU-grænsen og i mediedækningen af Ruslands invasion af Ukraine. Vi ser i disse dage, at tidens store kriser mødes - det handler om klima, olie og jordens fossilreserver, det handler om strategiske ressourcer, globale alliancer og mangel på samme, og det handler om befolkninger på flugt. Derfor er vi som individer impliceret i vores hverdag og selvforståelse. Vi vil forholde os til den kompleksitet, og ikke lade vores omgang med situationen reduceres til forsimplede positioner.
Vores medlemmer rummer mange nationaliteter og tilknytningsforhold, og vi tager afstand fra enhver simplificering af denne mangfoldighed i en krisetid. At støtte op om Ukraine, at mobilisere kulturlivet i Danmark skal aldrig munde ud i, at vi lader kunst og kultur instrumentaliseres i nationalisme. Betydningen for en post-sovjetiske nation af national identitet er ikke lig den nationalisme, der skaber splittelse og destruktion andre steder i Europa. Derfor vil vi være opsøgende i forhold til den ukrainske kultur, vi endnu ikke kender, hinsides flag og nationalhymne, og engagere os i den kunst og musik, der er skabt ud fra en overbevisning om, at humanisme og det humanitære er tæt forbundet.
Vi skal gøre os klar til at tale med hinanden om disse ting, og efter 2 års pandemi er vi trænet i at forholde os til aflysninger, omprioriteringer, fortolkninger og til umuligheden af både at gennemføre noget og at lade være. Vi har blik for, at der kan være emner, der endnu er uklare for nogen af os - hvad kan man, skal man og bør man gøre i sit professionelle virke, i lyset af en hurtigt udviklende situation? Hvornår er vi kunstneriske individer, og hvornår er vi en kollektiv stemme - og hvordan er vores forskellige forhold til stat, nation, og kultur lige nu?
Vi kan være i dialog med hinanden på tværs af svære beslutninger, der kræver stillingtagen. Og vi kan mobilisere vores kulturelle kræfter og stille op med en stærk kollektiv stemme i musikbranchen mod krig og aggression og med et kritisk engagement i øjeblikkets krise for at støtte den svære vej til fred.
Juliana Hodkinson
Forperson
