Bedstemor med klang i

En musikalsk og humoristisk hyldest til komponisten Else Marie Pade

Marionet Teatret i Kongens Have præsenterer hvert år publikum i alle aldre for dukketeater, skuespil og objektteater i et altid overraskende visuelt univers. I år har de en helt ny forestilling på programmet for børn og barnlige sjæle om komponisten Else Marie Pade.

Forestillingen hedder Bedstemor med klang i og er en musikalsk og humoristisk hyldest til komponisten Else Marie Pade og hendes eventyrlige forhold til lyde.

Om forestillingen

Else Marie komponerer musik med lyde, som hun optager. En dag bliver hun ven med de lydvæsener, hun finder inde i optagemaskinerne. Sammen bevæger Else Marie og hendes venner sig gennem et drømmeunivers, hvor de møder både det gode og det onde. Og til sidst bliver de reddet af musikken.

www.marionetteatret.dk