7 sep 2022

Ud af spotify?

Der er efterhånden en del, der har spurgt mig i medlemskonsulenttjenesten, hvordan man bærer sig ad med at tage sine værker ud af streamingtjenester som f.eks. Spotify.

Skrevet af medlemskonsulent Niels Marthinsen

Folk spørger af forskellige grunde; nogle er kede af en bestemt opførelses eller en optagelses kvalitet, andre har set sig forbandet på kapitalismen i almindelighed og streamingtjenestens forretningsmodel i særdeleshed, en enkelt var holdt op med at komponere og ønskede al sin musik fjernet fra offentlig tilgængelighed.

Helt grundlæggende vil man som medlem af Koda automatisk have givet tilladelse til, at ens musik kan tilgængeliggøres mekanisk. Tilladelsen ligger almindeligvis hos NCB, og principielt set skal komponisten således allerførst trække forvaltningen af sine rettigheder fra de kategorier, som giver tilladelse til, at musikken ligger på de online streamingtjenester.

Det er ikke umuligt. Vil man gå den vej, kan man bedst få rådgivning i Koda.

Lykkes man med at trække forvaltningen af værket ud af de relevante kategorier, er sagen imidlertid den, at streamingtjenesterne (jeg skriver Spotify herefter) ikke indgår aftale om at lægge musik ud på deres platform med komponisten men med rettighedshaverne til lydoptagelsen. Det vil næsten altid være pladeselskabet, og det er derfor dette, man skal henvende sig til for at få sin musik ud af Spotify.

Advokaterne mener, at det er umuligt at sige noget generelt om, hvordan komponisten skal forholde sig over for pladeselskabet angående at få sin musik ud af streaming; det afhænger af komponistens kontrakt. Men komponisten har typisk kun kontrakt med pladeselskabet, hvis hun/han medvirker på indspilningen, altså kontrakt som musiker/performer. For når et værk udgives på CD eller optages i professionel kvalitet for derefter at gøres tilgængeligt online, svarer det på en måde til, at et ensemble opfører et værk live, fordi komponisten hverken har ret til at forhindre opførelsen (med mindre det er en uropførelse) eller den mekaniske tilgængeliggørelse.

I parentes bemærket kan man teoretisk set få nedlagt et fogedforbud mod, hvad andre mennesker gør ved ens kunstværk, hvis man kan demonstrere, at værket bliver misforstået til uigenkendelighed, eller det der er værre. Det er bare ikke det, der er tale om, når det gælder at tage værker ned fra Spotify.

Det er kun pladeselskabet, der kan bede Spotify fjerne indhold fra deres platform, med mindre komponisten har en kontrakt med selskabet, der siger, at rettighedshaver kan forlange sin musik fjernet. Det har komponister som sagt ikke (muligvis med en enkelt undtagelse eller to som jeg ikke kender til), og derfor må man henvende sig til pladeselskabet, som altså er dem, der har kontrakt med Spotify, for at få sin musik taget ned. Her er det en god ide at spørge meget, meget pænt, for pladeselskabet vil typisk være tilbageholdende - grænsende til afvisende. Fra deres synspunkt handler det om at få indspilningen så langt ud som muligt og muligvis ligefrem tjene lidt ind til virksomheden.

Det kan dog lade sig gøre at overtale et pladeselskab til at gå til Spotify og bede om at fjerne repertoire, ved jeg. Slaget er bare slet ikke vundet endnu, for streamingtjenesterne er ofte ganske ligeglade med den slags henvendelser. Dette gælder også henvendelser fra et pladeselskab om at få rettet fejl i det tekstmateriale, der ledsager et værk på Spotifys app og hjemmeside. Der sker simpelthen ikke noget selv efter gentagne forsøg på kontakt.

Alt det ovenstående gælder også for værker, der er udgivet på musikforlag. Det fremgår af forlagskontrakten hvilke overdragelser af rettigheder, der er tale om, herunder de mekaniske. Har man overdraget retten til at tilgængeliggøre via streaming til forlaget, er det dem, man skal igennem. Og har man held her, er det forlaget, vi skal ønske held og lykke med at få pladeselskabet til at få Spotify til at tage et værk ud.