12 sep 2023

Offertorium

Den nystiftede forening Second Sound inviterer til åbningskoncert med Jeppe Ernsts Offertorium

Offertorium er musik for fysisk og ikke-fysisk berøring. Komponisten Jeppe Ernst beskriver stykket som ”en række musikalsk-sociale studier, en slags tavshedens teater, en fundamental undersøgelse af musikkens væsen oplevet gennem følesansen og synssansen samt gennem den menneskelige forestillingsevne.”

Værket er kun blevet opført en gang i sin helhed til Ernsts debut fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2018. Politikens anmelder gav koncerten ét hjerte med uddybelsen, at det lige så vel kunne have været seks hjerter, ”fordi Jeppe Ernst viste sig som den dybt originale skikkelse, han er, med en suverænt programmeret, helstøbt koncert, der med sin form brød med alle kendte konventioner”.

Om Second Sound
Det er den nyindstiftede forening Second Sound, der har taget initiativ til genopførelsen af Jeppe Ernsts Offertorium. 

Second Sound er en forening, som har til formål at fremme kendskabet til og interessen for ny kompositionsmusik med fokus på værker, foreningen mener bør genopføres.

Medlemskab af Second Sound?
Et medlemskab for resten af 2023 koster: 100 kr. (200 kr./a r)

Medlemsfordele
Halv pris på alle koncerter (ca. fem koncerter om året)
Invitation til en medlemssalon med fællesspisning
Et årsskrift v. Simon Løffler

Indmeldelse
Send en mail til secondsound.dk@gmail.com

Second Sounds bestyrelse
Christian Winther Christensen
Simon Løffler
Mette Nielsen
Jexper Holmen