For første gang nogensinde er der lavet en opgørelse over brugen af klassisk musik i Danmark. Opgørelsen dækker tre års repertoire i danske koncerthuse, operahuse og koncertsale. Statistikken dokumenterer en verden, hvor musik komponeret af kvinder er næsten totalt fraværende. Indsamlingen af data dækker tre sæsoner (2015/16, 16/17, 17/18), og billedet er ikke til at tage fejl af. Musik skrevet af mænd udgør over 95 % af repertoiret.
Undersøgelsen dokumenterer en skævvridning, der ikke er til at overse. Formand for Dansk Komponistforening, Komponist Bent Sørensen: ”Der er lang vej endnu. Det er trist men også beskæmmende, at musik skabt af kvinder fylder så ufatteligt lidt på koncertprogrammerne i Danmark. Det må og skal ændres, og der ligger et stort arbejde foran os alle i det danske musikliv, så det kan blive ændret radikalt i de kommende år og for de kommende generationer. Det er også trist at se, at visse orkestre og ensembler, der burde favne hele musikhistorien, tilsyneladende næsten kigger forbi den nyeste musik. Det må og skal ændres. Musikkens historie er ikke et afsluttet kapitel og vil aldrig blive det.”
Baggrunden for initiativet var et ønske om at tage en kvalificeret debat om, hvordan der kan komme mere musik af kvinder på repertoiret og programmet hos danske ensembler, orkestre og festivaler. Repertoirestatistikken er tænkt som et bidrag og værktøj til den videre dialog og et værktøj til arbejdet rundt om i dansk musikliv omkring at sikre en højere grad af diversitet i repertoirerne, skabe lige adgang for komponister uanset køn, udvide den internationale horisont og give mere forskellig musik øget synlighed.
Resultatet af undersøgelsen står i skærende kontrast til den prisregn danske komponister – mænd og kvinder - oplever i disse år. I 2017 var komponisterne Birgitte Alsted og Line Tjørnhøj blandt modtagerne af en af landets største hæderspriser til danske kunstnere, Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat på 750.000 kr. Juliana Hodkinson er blandt andet blevet tildelt Edat Kompositionspreis i Stuttgart.
Senest har komponisten Louise Alenius modtaget P2 prisen: ”Årets koncertøjeblik” for operaen Silent Zone. Louise Alenius siger om undersøgelsen: ”Det er ikke overraskende tal, for der findes desværre kun ganske få professionelle komponister af hunkøn derude. Og derfor vil det tage noget tid at opnå en 'sund' kønsbalance på den professionelle scene. I mine øjne er det vigtigt, at musikskolerne fra starten får banket ind i hovederne på piger og unge kvinder, at begge køn kan lære at komponere. Pigerne mangler rollemodeller, fordi som ung er det nærmest umuligt at spejle sig i en gammel (afdød) mand med fuldskæg - og det ER det eneste billede man præsenteres for i mødet med de store klassiske komponister.
For mit eget vedkommende var det først som 20årig jeg virkelig forstod, at kvinder kan skrive præcis lige så interessant og god musik som mænd - og det på trods af, at jeg er opvokset i en familie med kvindelige mønsterbrydere og en gennemført ligestilling. Hvis jeg og min generation i en tidlig alder var blevet eksponeret for bare en imponerende kvindelig komponist, så ville der helt sikkert være flere hunkønnede komponister i dag. I modsætning til hvad mange tror, så har jeg aldrig oplevet nogen form for kønsdiskrimination i den professionelle del af branchen. Der er masser af problemer, men de er heldigvis relaterede til vigtigere ting end mit eller andres køn.
Sidste år offentliggjorde Statens Kunstfonds projektstøtte udvalg for musik et charter for diversitet i musiklivet. Her står blandt andet: ”Ligesom i filmbranchen har vi i musiklivet grund til at betragte diversitet som en værdi med et kreativt og markedsmæssigt potentiale. Men hvis potentialet skal udfoldes, må vi styrke betingelserne for et så mangfoldigt musikliv som muligt. Dette kan i høj grad ske ved at dele erfaringer og viden i musiklivet".
I Dansk Komponistforening vil man gerne arbejde med at udvikle metoder, der kan forbedre billedet. Daglig leder Sine Tofte Hannibal siger: ”Flere lande i vores internationale netværk har dokumenteret samme problem, og de gør noget ved det. Vi ønsker også at dokumentere, hvordan det er i Danmark, og derfor tog vi initiativ til at lave en statistik, der viser sort på hvidt, hvilken musik der bliver spillet. Hvis man kan se et problem, er det meget lettere at arbejde med nogle løsninger. Og i foreningen står vi altid til rådighed for en yderligere dialog om, hvordan vi får kvinderne frem i den klassiske musik.”
Repertoirestatistikken har den svenske repertoirestatistik som direkte forbillede. Bag undersøgelsen står Dansk Komponistforening sammen med forlagene Edition Wilhelm Hansen og Edition S samt SNYK, den danske genreorganisation for ny, eksperimenterende musik og lydkunst.
Undersøgelsen er finansieret med støtte fra Dansk Komponistforening, Musikforlæggerne og Kodas kulturelle midler.
