11 jun 2019

Nordic music days 2020 på Færøerne

Røtur / Rødder / Roots

Nordiske Musikdage 2020 finder sted på Færøerne 23.-26. september og bliver tilrettelagt ud fra 3 temaer:

  • Rødderne nærer værket
  • Nordiske møder på tværs åbner nye rum og skaber udviklingsmuligheder for musikken
  • Det lokale og det globale interagerer
     

Det er kuratorudvalgets ønske at skabe en 4 dages festival, der viser mangfoldigheden inden for ny kompositionsmusik med ekstra fokus på performativ og installatorisk musik samt stedspecifik lydkunst. Festivalen vil også byde på et filmprogram, herunder film med fokus på komponister og musik i Norden.

Møder mellem publikum og anderledes formater udgør Nordiske Musikdage 2020. Det er festivalens vision at skabe en stærk og nærværende oplevelse for publikum, hvor det sanselige sættes i centrum. Vi lægger vægt på, at festivalens formater inddrager kulturbrugere bredt og er i særlig grad interesseret i værker, der fokuserer på det sociale rum, som musikken kan skabe, og som efterlader spor til glæde for det færøske samfund. Nordiske Musikdage 2020 sår frø ...

Med andre ord ... Mød dig selv gennem den anden. Vi lægger vægt på interaktion imellem nordiske kunstnerne, interaktion mellem kunstnere og publikum og interaktion publikum til publikum. Vi ønsker at skabe et rart musikalsk rum, hvor mennesker mødes. Et rum hvor der skabes grobund for, at rødderne danner større rodnet, hvoraf der vokser ny musik, og hvor Færøernes unikke musiktraditioner* og de deltagende kunstneres egne dybe rødder kan nære hinanden gensidigt.

Kuratorholdet bag Nordiske Musikdage 2020 består af komponisterne Tine Louise Kortermand (DK), Gunnar Karel Másson (IS), Sunleif Rasmussen (FO) og publikumskurator Anne Boukris (DK)
 

TRE FORSKELLIGE CALLS
Nordiske Musikdage 2020 opfordrer kunstnerne med tilknytning til Norden – Færøerne, Grønland, Island, Åland, Sverige, Norge, Finland og Danmark – til at sende forslag ind til festivalens program inden for tre kategorier med tilhørende kriterier:

CALL 1 - VÆRKER 
I.
Du kan rette dit værk (installation, vokalværk, instrumentalværk eller performance) mod ét af festivalens venues: Nordens Hus, Domkirken i Tórshavn, Perlan – Renseriet, Skulpturhaven i tilknytning til Listasavn Føroya / Førøernes Kunstmuseum, private hjem (huskoncerter) samt Kirken, ruinen og jagthytten i Kyrkebø.

Når det gælder instrumental- og vokalværker, er alle ensembletyper velkomne. Nordiske Musikdage 2020 engagerer de ensembler, der er brug for til opførelsen af de udvalgte værker. Du kan indsende et allerede eksisterende værk eller indsende en idé til et nyt værk.

Link til kort over venues

II.  Dit værk kan tage afsæt i temaet ’Røtur – rødder’ og være inspireret af de traditionelle færøske kvad. Se et udvalg af kvad her 

III. Dit værk kan efterlade et aftryk på Færøerne via:

a. En samtale
b. Et paradigmeskift
c. Et nyt samarbejde
d. Etablering af netværk
e. En følelse
f. Et stærkt koncept
 

CALL 2 - RESIDENCY- OPHOLD
Idéer til projekter skabt i samarbejde med færøske partnere under et ophold på Færøerne forud for festivalen. Du skal rette din idé mod én af de fire definerede samarbejder:

I. Installationer i tomme rum, særligt lejligheder og butikslokaler, i bydelen Hoyvik skabt i samarbejde med en lokal skole

II. Projekt med fæørske Kingo-sangere med afsæt I den unikke sangtradition og måde at synge salmer på. Kingo-sang er en unik færøsk måde at synge salmer på. Navnet kommer fra den danske salmedigter, Thomas Kingo, som har skrevet teksterne til salmerne, der synges på denne særlige måde. Kingo-sang er altid uledsaget, og den er bevaret hovedsagelig i kirker, hvor der ikke er et orgel eller en orgelspiller. Især Tjørnuvík er kendt for Kingo-sang.
Se et udvalg af salmer her

III. Projekt med Glasir - Gymnasiet i Tórshavn – skabt i samarbejde med eleverne

IV. Residency under Børnefestivalen i Nordens Hus - april 2020. Nordens Hus laver hvert år en 10-dages børne kulturfestival i april. I 2020 finder festivalen sted den 18.-26. april. Et residency under børnefestivalen skal involvere at arbejde med børn og / eller teenagere enten i Nordens Hus eller på deres lokale børnehaver / skoler. Resultatet af opholdet eller et produkt (performance / installation / udstilling) baseret på arbejdet under opholdet vil blive vist under Nordic Music Days.
 

CALL 3 - IDÉER til OFF-STAGE
Talks, film, workshops m.m., der relaterer sig til et af følgende overskrifter:

I. musik i læringskontekster med børn som publikum

II. Filmkomposition – Norden / filmprogram

III. Koreografi – dans (lyd – bevægelse – kvad)

IIII. Andre veje ind i den skabende proces

Det er en forudsætning for at blive taget i betragtning, at din idé lever op til et eller flere af kriterierne for den kategori, som dit forslag vedrører.

Du er velkommen til at sende idéer ind til flere kategorier, men du kan højst sende ét forslag ind per kategori.

Kun værker og idéer indsendt af kunstnere fra eller bosiddende i den nordiske region vil blive accepteret. Indsendelser SKAL ske direkte via http://nmdsubmission.org/.