8 apr 2021

Mentorkursus for filmkomponister

Europæisk open call

Inden for rammerne af Camille Awards samarbejder ECSA, European Composer and Songwriter Alliance, med OTICONS, det europæiske talentbureau for filmkomponister. Oticons opererer globalt ved at repræsentere næsten 30 komponister fra hele verden og er specialiseret i facilitere internationale samproduktioner.

Sammen præsenterer de nu FILM MUSIC BUSINESS Career Mentoring for European Film Composers; et 2-dages mentorkursus udført af George Christopoulos, grundlægger og administrerende direktør for OTICONS, for én heldig vinder.

Kurset tilbyder skræddersyet karriererådgivning og brancheindsigt for at hjælpe vinderen med at skabe en realistisk, effektiv og succesrig karrierevej som filmkomponist. 

Så er du komponist, og søger du viden om, hvordan filmindustrien fungerer, lige fra netværk og pitching til kontrakter og musikudgivelse, bør du deltage i dette open call.

LÆS DETTE PÅ ENGELSK