20 feb 2020

Mangfoldighed kræver en aktiv indsats

- Værktøjskasser til inspiration

Hvad kan vi hver især gøre for at få et mere mangfoldigt og ligestillet musikliv? Til inspiration har vi samlet en liste over projekter, der alle arbejder med diversitet i musikken.

Repertoirestatistik

Dansk Komponistforening har i samarbejde med Edition Wilhelm Hansen, Edition-S, SNYK og Musikforlæggerne i Danmark udarbejdet en statistik over spillet repertoire i de danske symfoniorkestre, operaer, ensembler og musikfestivaler i sæsonerne 15/16, 16/17, 17/18. Læs statistikken her eller rekvirer et trykt eksemplar ved at sende en mail til ts@komponistforeningen.dk

Balansekunst - et ligestillet musik- og kulturliv

Balancekunst er en norsk forening bestående af ca. 60 musik- og kulturorganisationer, som på eget initiativ arbejder for et ligestillet og mangfoldigt musik- og kulturliv. https://balansekunstprosjektet.no/

KVAST - repertoirebank

KVAST - Kvinnlig Anhopning av Svenska Tonsättare er en forening i Sverige, som arbejder for at mere musik af kvinder skal lyde i koncerthuse og på musikscener. På foreningens hjemmeside kan man finde en repertoirebank med mere end 1800 værker skrevet af kvindelige komponister – heriblandt også danske http://kvast.org/repertoarbank/
 

Nudging - hvad virker?

www.inclusion-nudges.org  et non-profit initiativ og globalt community, hvor praktikere deler med praktikere, hvad der virker i forhold til nudging. Her er 70 praktiske eksempler på, hvordan man kan forandre. Det er gratis!

Donne - women in musica, database med over 6.000 kvindelige komponister

På sitet Donne – women in musica kan du finde en imponerende database med over 6.000 kvindelige komponister fra det 16. århundrede og frem. Sitet byder desuden på blogspotten Donne365, hvor to nye portrætter af kvindelige komponister præsenteres hver eneste dag året rundt. Endelig kan du finde en liste over projekter på internationalt plan, der arbejder med diversitet i musikken.

ECSA Gender Equality Charter

European Composer and Songwriter Alliance (ECSA) gik i 2019 sammen om at udfærdige et fælles Gender Equality Charter til inspiration for ECSAs medlemsorganisationer og andre interessenter til at tage handling og aktivt arbejde for at ændre den kønsubalance, der opleves i musikbranchen i dag. Find ECSA Gender Equality Charter her

Podcasts med kvindelige komponister

I Dansk Komponistforening er pt 16 % af foreningens medlemmer kvinder. Kvinder, der som professionelle komponister skaber musik inden for et væld af genrer og udtryksformer. Mød et udpluk af dem i vores podcastserie på Soundcloud eller via iTunes skabt af radiojournalisten Birgitta Tollan.