Når verdens symfoniorkestre spiller, er sandsynligheden for, at du kommer til at høre et værk skrevet af en kvindelig komponist født før 1985, nærmest lig nul. Imidlertid eksisterer der en guldgrube af kammer- og orkestermusik skrevet af kvindelige komponister fra slutningen af 1800-tallet frem.
Hvad var det for strukturer i samtiden, der føjede værkerne til glemmebogen? Og hvilke strukturer i dag gør, at værkerne fortsat ikke klinger i verdens koncerthuse? Er vi vidne til en negativ spiral med manglende forbilleder, vanetænkning og netværk, der favoriserer mandlige komponister? Eller er der andre årsager til den manglende kønsdiversitet blandt komponisterne?
I panelet:
- Thomas Husted Kirkegaard, Ph.d. og postdoc i Musikvidenskab.
- Louise Alenius Boserup, Dansk komponist og librettist
- Tatjana Kandel, Repertoirechef, DR Koncerthuset og Ensembler
- Line Tjørnhøj, Komponist, kunstnerisk leder og næstperson i Dansk Komponistforening
Moderator: Henrik Marstal