2 feb 2017

Andre legat- og kunstnerboliger

Der er en lang række legatboliger i og uden for Danmark, hvor du som kunstner kan ansøge om et ophold. Bemærk at DKF ikke har nogen andel i disse men blot formidler de muligheder, der er. Her er et udvalg:

Det Danske Institut i Rom
Er hjemsted for forskning og studier først og fremmest indenfor arkæologi, filologi, historie, kirke-, kunst-, litteratur- og musikhistorie, samt billedkunst, fotografi, arkitektur og musik. www.acdan.it

Kaninhullet
En times kørsel fra København ved Avnø fjord ligger refugiet "Kaninhullet”, hvor kunstnere kan komme og fordybe sig. Udover 3 værelser, bad, stort landkøkken, spisestue samt stor og frodig have, råder stedet ikke mindst over et lydstudie med både kontrol- og indspilningsrum. https://kaninhullet.com/

Klitgården
Klitgaarden er et refugie for kunst og videnskab, hvor du under dit ophold vil møde forskere fra vidt forskellige områder. Huset er eksklusivt forbeholdt arbejdende refugiegæster. Du kan søge om et ophold enten via Dansk Kunstnerråd. www.dansk-kunstnerraad.dk eller vores søsterorganistaion DJBFA

Kongegaarden
Legatbolig for musiker eller komponist beliggende i Korsør. Kongegaardens musiksal er udstyret med et mindre koncertflygel, som stilles til rådighed som arbejdslokale. www.kongegaarden.dk

Kunstnerboligen "Gammel Have"
I landsbyen Sødinge ved Ringe på Midtfyn – 20 kilometer fra Odense – ligger huset ”Gammel Have”, hvor nordiske forfattere og andre kunstnere, der har brug for ro og inspiration, kan søge om ophold. www.gammelhave.dk

Kunstnerboliger i Tyskland
www.goethe.de

Lofoten - med norskehavet som eneste nabo
Vores søsterforening AUTOR har et refugium i Lofoten/nordnorge tæt på øen Skrova. En lille fyrtårnsø med Norskehavet som eneste nabo. Du tilbydes en uges unikt ophold i vilde og uforstyrrede omgivelser, hvor kun fyrvogter og kok Frank Marstokk samt enkelte andre kunstnere vil være på øen. Læs mere

Musikkens hus på Fanø
Fanø kommune erhvervede for nogle år siden en gammel kaptajnsvilla i Sønderho. Huset er på fornem vis renoveret af kommunen og fremstår nu som en lille perle i den gamle smukke skipper by. Huset kan lejes af musikere og komponister der har brug for arbejdsro og fordybelse, det kan være i forbindelse med en kommende CD udgivelse, færdiggørelse af et bestillingsværk eller koncentreret øvning op til koncerter/konkurrencer. www.musikkenshusfanoe.dk

Palermo - Butera28
Tag til Palermo i Sicilien og bo i selveste Giuseppe Tomasi di Lampedusas (forfatter til "Leoparden") 1700-tals familiepalazzo med udsigt over havet. Stedet ejes i dag af Lampedusas adoptivsøn, og huser flere lejligheder til udlejning, hvoraf en af dem indeholder et Yamaha C3 grand piano og derfor egner sig til komponister og musikere, som har brug for fred, ro og inspiration til deres arbejde i længere perioder. www.butera28.it

San Cataldo, Syditalien
Et tidligere Benedictiner nonnekloster placeret højt oppe på en bjergskråning over Amalfi. I dag et studiehjem for danske videnskabsmænd, arkitekter, billedkunstnere, forfattere, komponister, musikere m.v. Der kan ansøges om stipendium ved at hente ansøgningsskema på klosterets hjemmeside www.sancataldo.dk

Skálar residency Island
Få inspiration til dit komponistvirke i det østlige Island, hvor Skálar | Sound Art | Experimental Music har et residency hus i den lille by Seyðisfjörður. http://www.skalar.is/

Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom
I et centralt beliggende 1400-tals palads er fem etværelses kunstnerboliger til rådighed, 4 store på henholdsvis 20 m2, 26 m2, 27 m2 og 32 m2, samt en mindre kunstnerbolig på 11 m2. circoloscandinavo.it

Slettingen Refugie
Refugiet er et sted hvor man kan fordybe sig i sit arbejde og drage inspiration fra de fantastiske naturomgivelser ved Nørlev Strand. Huset er beregnet til to personer, enkelt indrettet og beliggende i rolige og naturskønne omgivelser. Prisen er 1.200 kr pr uge incl. forbrug og rengøring. Læs mere

Statens Legatbolig i Paris
Statens legatbolig i Paris administreres af en stiftelse med navn efter boligens givere, Ludvig Preetzmann-Aggerholm og Hustru. Stiftelsens formål er at give danske kunstnere og forskere mulighed for et ophold i Paris. Læs mere

Svanekegården
Kulturcentret Svanekegården disponerer over tre legatboliger, der stilles til rådighed for kunstnere, der ønsker arbejdsro i en kortere eller længere periode. www.svanekegaarden.dk

Visby International Centre for Composers
Som medlem af DKF kan du søge om et arbejdsophold på Visby International Centre for Composers (VICC) på den smukke ø Gotland, som blandt andet huser et veludstyret elektrostudie. http://vicc.se

Wassard a Elea Kunstner- og Forsker-Refugie, Syditalien
Wassard Elea har tre refugielejligheder i den lille by Ascea, som ligger i nationalparken Cilento på syd-italiens vestkyst, en times togrejse syd for Salerno. To lejligheder (“Filosoffen” og “Digteren”) har balkon med udsigt over havet, den tredie lejlighed (“Kunstneren”) har en have og et lille havehus. Et elektrisk klaver kan stilles til rådighed til komponister. Refugiet blev startet af filosoffen Lars Aagaard-Mogensen og filologen Else Mogensen i begyndelsen af 2000erne. Det ledes nu af den Danske komponist René Mogensen. www.WassardElea.com

Ørslev Kloster
Ligger nær ved Limfjorden, på egnen mellem Skive og Viborg og er et arbejdsrefugium for enhver, der har brug for fred og ro til at overveje eller gennemføre et arbejde. www.oerslev-kloster.dk