Fra den 27. august til den 2. september kan du under Aarhus Festuge opleve den interaktive audiovisuelle udstilling Abandoned Future.
Udstillingen skal få os til at reflektere over vores egen nutid og fremtid. Den udfordrer os til at stille spørgsmålstegn ved de valg, vi træffer, den påvirkning vi har på vores miljø, og de muligheder der kan være gemt i forsømte rum.
Ved brug af flere slags sensorer, genbrugsudstyr og multi-kanal setups vil du som publikum opleve en blanding af futuristisk fortid og naturlig urbanisering, hvor du bliver en vigtig del af det. Alle bevægelser og interaktioner vil påvirke virkeligheden omkring dig og udløse forskellige transformationer af lyd og lys.
I denne fordybende oplevelse inviteres du til at udforske resterne af det, der engang var en pulserende fremtid. Gennem en blanding af interaktiv historiefortælling, slående visuals og stemningsfulde lydlandskaber genoplives ekkoerne fra en verden, der aldrig blev fuldt ud realiseret.