Den herboende, anerkendte britiske dirigent Paul Hillier fylder 70 år lørdag 9. februar, hvilket han fejrer på dagen sammen med ”sine” to vokalensembler Theatre of Voices og Ars Nova Copenhagen i KoncertKirken på Nørrebro – en uhøjtidelig festkoncert, hvor også en række 'special guests' medvirker i et nøje udvalgt program med musik af bl.a. Stravinskij, John Cage og Pelle Gudmundsen-Holmgreen.
Paul Hillier har under sin mere end 20 år lange tilknytning til Danmark engageret sig i og sat sit præg på ny dansk musik. Bl.a. med cd-indspilninger af Pelle Gudmundsen-Holmgreens værker med både Ars Nova og Theatre of Voices samt anerkendte ensembler som Kronos Kvartetten og London Sinfonietta. I de senere år har han haft nogle tætte samarbejder med komponisten Line Tjørnhøj, bl.a. hendes komponistdebut sidste år i Aarhus med værket "EnTmenschT", skrevet til Hillier og Theatre of Voices.
“Den ny musik virker ganske naturligt for mig. Det er den ny musik, der griber opmærksomheden, ligesom det er inden for litteraturen, selv om alle jo læser de gamle bøger af og til”, udtaler Paul Hillier.
PROGRAM
ANON. C. 13TH
Worldes blis
PETER MAXWELL DAVIES
Renaissance Scottish Dances
ANON.
Remember me my dear
PELLE GUDMUNDSEN-HOLMGREEN
May
JAMES MACMILLAN
The gallant weaver
JOHN CAGE
Ryoanj
(kort pause)
IGOR STRAVINSKY
Cantata