Skrevet af Bo Holten
Bernhard Lewkovitch er død, i en meget høj alder. Hans mange leveår er ikke afspejlet i mængden af kompositioner, for Bernhard komponerede udsøgt i alle ordets betydninger: sjældent, korte værker, og med ekstrem focus på detaillen. Men der var substans i sagerne, slidstærk musik.
Bernhard var kort sagt en af det 20.årh.s fineste danske komponister. Ordet ”fin” passer særlig godt her.
Musik så slank og raffineret, men samtidig så sanselig, ja lidenskabelig. En af de meget få komponister fra denne generation af “modernister” der skrev idiomatisk for den menneskelige stemme. Talløse er de gange hvor jeg har skullet kæmpe med vor tids komponisters kluntede omgang med den menneskelige sangstemme. Men aldrig hos Bernhard. Fremragende skrevet i sin hensyntagen ikke bare til grundlæggende musikalske love, men med en melodisk naturlighed der gjorde det til en leg at fremføre. Og aldrig i nærheden af sentimentalitet og nemme point. Dybt original i sin sparsomhed, præcision og stramhed.
En stribe af fremragende elegante vokalværker, som verden knap har opdaget endnu.
