Chamber Cinema Set er et eksperimentalværk af den amerikanske filmskaber Robert Schaller og komponisten Simon Christensen, bestående af fem kortfilm (eller satser) med titlerne ‘Signals’, ‘Three Years On’, ‘If Not One And One’, ‘Mail’, og ‘In The Shadow Of Marcus Mountain’.
Det er svært at gengive handlingen i værket. Der er snarere tale om stemninger, antydninger, teksturer, altsammen gennemsyret af en ultra analog æstetik, som Robert Schaller skaber ved brug af et hjemmelavet pinhole-kamera og hjemmelavet fotoemulsion.
Vi er meget langt fra Hollywood…