På Kvindernes Internationale Kampdag lancerede DKF sammen med fem andre organisationer et 11. mål i tillæg til sidste års 10 mål for en bedre kønsbalance i musikbranchen.
For et år siden gik DKF sammen med Autor, DPA, Musikforlæggerne, Dansk Artist Forbund og Dansk Musikerforbund om 10 kønsbalancemål for dansk musikliv for at gøre noget ved den skæve balance, der præger musikbranchen.
Den 8. marts lancerede vi et 11. mål og fulgte op på, hvad vi selv har gjort det sidste år. For der skal stadigvæk arbejdes på dette hver dag hele året.