1 maj 2023

Sæt mere ny musik på programmet, og en bedre kønsbalance følger med

Dansk Komponistforening, Art Music Denmark, Edition Wilhelm Hansen, Musikforlæggerne i Danmark og Edition-S offentliggør for tredje gang en statistik over spillet repertoire i de danske koncertsale, operahuse og på festivaler rundt om i landet.

At sætte mere ny musik på programmet er et enkelt og konkret greb, som sikrer en bedre balance mellem køn i repertoiret. Det er en af konklusionerne på den tredje statistik over spillet repertoire på den klassiske musik- og lydkunstscene i sæsonerne 2020/2021 og 2021/2022.

Samlet set viser nøgletallene nationalt set en fremgang på flere parametre; mere musik skrevet af kvinder, mere dansk musik, mere ny musik og en lille øgning i antallet af uropførelser:
 

Nøgletal fra statistikken i 2020 og 2022

Kategori

2020

2022

Køn M/K

94,6% / 5,4%

88,4% / 9,2%

* Andet 0,1% / kollektivt 2,3%

DK / Udenlandsk

21,4% / 78,6%

23,7% / 76,3%

Ny / Ældre musik

24,5% / 75,5%

27,1% / 72,9%

Køn ny musik M/K

78,7% / 21,3%

63,2% / 28,4%

* Andet 0,4% / Kollektivt 8,0%

Køn ældre musik M/K

99,5% / 0,5%

98,5% / 1,1%

* Kollektivt 0,4%

Uropførelser

4,2%

5,5%

* I forhold til de to tidligere statistikker har vi tilføjet to kategorier til oplysning om køn; dels ’andet køn’ dels kategorien ’komponeret kollektivt’. Det har vi gjort for at afspejle udviklingen på musikscenen i disse år, hvor et binært syn på køn viger for en anerkendelse af flere forskellige kønsidentiteter, og en tendens i retning af at mange værker skabes kollektivt dvs. af flere ophavspersoner sammen.

Festivaler og ensembler i front på kønsdiversitet
Går man bag om tallene, er det dog især mange festivaler og ensembler, der er fanebærere, når det kommer til mere diversitet i repertoiret. Festivalerne har således samlet set i de to sæsoner opført 56,3% ny musik komponeret inden for de seneste 30 år - heraf er hele 40,2% af værkerne skrevet af kvinder (et spring fra 24,8% i forrige statistik). I de to sæsoner samlet var 41,2% af repertoiret skrevet af danske komponister og 13,8% var uropførelser.

Det går for langsomt hos orkestrene
De store statsstøttede orkestre halter derimod fortsat voldsomt efter på så at sige alle parametre. Samlet set var bare 1,5% af den programsatte musik i sæsonerne 2020/2021 og 2021/2022 skrevet af kvinder – en tilbagegang i forhold til sidste statistik i 2020, hvor tallet var 3%. Musik komponeret inden for de seneste 30 år stod for 11,6% af repertoiret, og bare 1,5% af de programsatte værker var uropførelser.

Manglende geografisk diversitet
Ift. til diversitet blandt de lande, musikken kommer fra, er der ikke fremgang at spore i den samlede statistik; 76,3 af musikken i de to sæsoner har været af udenlandske komponister, heraf knapt 44% fra Italien, Østrig og Tyskland.

Juliana Hodkinson, forperson i Dansk Komponistforening siger om tallene:

Der skal gå en stor tak til alle dem, der har bidraget til fremgangen i kønsbalancen inden for både ny og historisk musik. Særligt det markante spring som nogle ensembler og festivaler er lykkedes med de sidste par år. Det er altafgørende for både musiklivet og publikum, at repertoiret opleves som noget, der er agilt, tidssvarende og relevant, og som spiller ind i vores tid.

I Danmark savner vi dog stadig at mærke den spændende udvikling, som sker i en del andre lande. Her blæser selv de største og mest etablerede orkestre og operahuse til forandring og samfundsrelevans ved at programsætte musik på nye måder, der ikke er stivnet i gamle verdensbilleder. Det trækker nye publikummer og lytteskarer ind - ikke mindst til ny musik.

Det er pudsigt, at historisk musik fra fx Tyskland fylder så meget i det danske repertoire, når repertoiret i Tyskland selv kigger mere og mere ud i verden og ind i fremtiden. For slet ikke at tale om USA, hvor det klassiske marked boomer med nye værkbestillinger og nye opdagelser i den historiske musikarv. Det skal vi også få til at ske i Danmark!