Mit navn er Eva Esther Larsen, og jeg er ny projektmedarbejder i Dansk Komponistforening.
Allerede nu sidder jeg med spændende og vigtige projekter i sekretariatet. For nylig var jeg med til at arrangere seminaret om Lydskatten i samarbejde med Strøm og Art Music Denmark – og det gik rigtig godt.
Jeg er sanger og har en dyb kærlighed til musik og lyd. Jeg har studeret Europæisk Etnologi og Moderne Kultur på Københavns Universitet, og mit speciale handlede om et lydværk, hvor stemmer sang gennem højtalere under tre broer i Glasgow - et helt særligt værk, synes jeg.
Ser frem til det videre arbejde i foreningen, og jeg glæder mig til at møde jer medlemmer rundt omkring.