Komponistkollektivet er for alle egne af DK, men starter med base i KoncertKirken. Konceptet kan tages videre i andre dele af landet og alle komponister fra hele landet er velkommen til at joine på Nørrebro når det afholdes i løbet af 2022.
Formatet er forholdsvist åbent. Det handler om at skabe et fælles miljø, hvor man som skabende komponist/musiker kan mødes i et uformelt, trygt og inkluderende rum, spise en middag sammen og tale om de emner, som optager os.
Til hvert møde arrangeres oplæg, workshops, talks eller lign. Disse aktiviteter initieres og arrangeres i samarbejde med deltagende i Komponistkollektivet.