På årets sidste ES21 netværksmøde får vi besøg af forfatter Signe Amtoft, som bl.a. har baggrund som radiojournalist. Hun vil fortælle os om sine tanker bag og visioner med sin podcastserie om 24 kvindelige komponister, som hun lavede for DR P2.
For når snakken falder på kvindelige komponister af klassisk musik, er konklusionen ofte, at der ikke er nogen at tage af. Det er forkert. Kvindelige komponisters værker har ofte været overset og undervurderet. Dette og mere vil hun komme ind på i et oplæg, som også vil komme ind på hendes virke og erfaringer som tidligere radiovært på medierne DR P2, P3 og P8 Jazz.
Dagens vært er komponist og iværksætter Nana Jacobi, som udover at danne rammen om mødet via HUN SOLO’s kontorlokale på Nytorv, vil fortælle os lidt om, hvad det prisbelønnede medie/koncertformat og musikernetværk HUN SOLO løbende gør for at kunne medvirke til at løfte, påvirke og inspirere musikken og diversiteten i DK.