Har du lyst til at komponere musik til FIGURA Ensemble og deltage i en workshop, hvor musikken afprøves, og du får konstruktivt feedback til dit videre musikalske arbejde?
Axel Borup-Jørgensen Prisen og FIGURA Ensemble står bag denne workshop-konkurrence, hvor vinderen belønnes med en bestilling på et nyt værk til FIGURA Ensemble. Reglerne for at deltage er:
- Alle, som er yngre end 30 år, og som er fra eller bor i et af de nordiske lande, kan deltage.
- Man kan kun indsende musik, som endnu ikke har været opført. Og man er
- velkommen tl at indsende stykker, som endnu ikke er komponeret færdig.
- Værkernes varighed må max være 5 min.
- Der kan indsendes musik for grupper (mindst tre musikere) indenfor FIGURAs besætning: Sang (sopran), klarinet (også basklarinet), slagtøj (trommesæt, klokkespil, rammetromme) og kontrabas.
Som afslutning på workshoppen vælges et vinderværk. Komponisten af vinderværket belønnes med en bestilling på et nyt værk til FIGURA Ensemble med et medfølgende bestillingshonorar på 15.000 DKK. Det nye værk vil blive opført i forbindelse med
uddelingen af Axel Borup-Jørgensen Prisen i 2019.