5 nov 2021

Vandtrapper

Kunstnere og musikere skaber lydværk inspireret af Inger Christensen

De tre kunstnere bag projektet, Ragnhild May, Kristoffer Raasted og Morten Winther Nielsen, mødte hinanden ved et lykketræf under et ophold på Det Danske Institut i Rom, hvor de, uvidende, arbejdede på identiske projekter. Sammen har de, med inspiration fra Inger Christensens digt af samme navn, skabt udgivelsen Vandtrapper, der nu udkommer på vinyl. Det tværæstetiske værk blander komposition og billedkunst i brugen af grafiske partiturer, som på indspilningen bliver fremført af strygekvartetten
Halvcirkel.

Lydværket Vandtrapper er skabt i et tværæstetisk samarbejde mellem kunstnerne; Ragnhild May der arbejder med performance, skulptur og lydkunst og er en del af Statens Kunstfonds program Den Unge Elite. Kristoffer Raasted der er musiker og billedkunstner og pt. arbejder på sin ph.d. på Kunstakademiet i København. Morten Winther Nielsen der er sangskriver og producer og bl.a. har arbejdet med Jada og været en del af bandet Treefight For Sunlight.

Gennem to måneders research ved Det Danske Institut i Rom i 2019 har kunstnerne, med udgangspunkt i Inger Christensens essayistiske systemdigt Vandtrapper, undersøgt Roms vandforsyning med særlig opmærksomhed på fontænerne. Researchen er gennem en række konceptuelle bevægelser omsat til lyd som nu udgives fysisk på en vinylplade. I vinyludgivelsen findes også to plakater med de grafiske partiturer. På plakaterne er digtet også genoptrykt, med tilladelse fra Gyldendal, på dansk og i en italiensk oversættelse.

Inger Christensen udtalte selv om digtet i Jytte Rex’ film Cikaderne findes fra 1998:

“Lige overfor hvor jeg boede, der lå der så en lille boghandel, hvor jeg fik øje på en bog, som viste sig at være skrevet af en arkitekt, med fine arkitekttegninger over alle de springvand der findes, og der findes virkelig mange i det centrale Rom. Den gik jeg ind og købte. Det blev til en tekst som hedder „Vandtrapper“, som beskriver ganske nøjagtigt de springvand, og mig selv som sædvanlig ved en eller anden café, hvor man enten venter på den ene eller den anden, vin eller mad eller hvad man gør, og lyset ved middagstid, som er så varmt og hele fornemmelsen i de sydlige lande af, at der ikke er sådan nogen påfaldende overgang mellem kroppen og omverdenen, at man ligesom smelter sammen med verden.“