7 maj 2018

Syv år med musikken

Hvordan er det gået dansk musik og musikliv, efter at politikere på Christiansborg tre gange har lavet særlige musikhandlingsplaner? DJBFA inviterer Kodas medlemmer til minihøring på Christiansborg den 1. juni.

Tre musikhandlingsplaner har de seneste syv år sat særligt fokus på at udvikle dansk musikliv. Fra undervisning og talentudvikling til kunstnerisk udviklingsvirksomhed og hvordan man kan skabe interesse for musikken både i Danmark og på den internationale scene. Musikhandlingsplanerne har haft det mål at se musiklivet som en helhed, med forskellige musikalske genrer, men også som et mangfoldigt væld af vedkommende musik.

Nu ser vi tilbage på, hvad de tre musikhandlingsplaner har gjort for dansk musik.

Er der brug for endnu en musikhandlingsplan? Og hvad skal den så indeholde? Kan musikken leve uden handlingsplan? Og hvordan?

Vores søsterforening DJBFA inviterer til minihøring på Christiansborg om musikkens vilkår og udvikling de seneste syv år. De samler repræsentanter fra alle dele af musikkens hjørner. Og folk, der har fulgt musikken fra sidelinjen. Hvor gør musikken det rigtigt godt, og hvor kan den blive bedre?

Vær med, når vi tager temperaturen på musikken …

Alle medlemmer i Koda kan deltage.