10 feb 2021

støttepuljer under Koda Kultur

Koda Kultur inviterer alle medlemmer til webinar den 25. februar kl. 16 om støttemulighederne under de kulturelle midler 2021.

Søger du støtte til en udgivelse, et arbejdslegat eller uddannelse? Under Koda Kultur har du mulighed for at søge støtte til en lang række formål.

På webinaret vil du blive præsenteret for de forskellige typer legater, du kan søge - herunder også de legater som DKF varetager uddelingen af på det kunstmusikalske område - og du vil få mulighed for at stille spørgsmål. Herudover vil tidligere udvalgsmedlemmer, Martin Stauning og Clara Sofie, fortælle om, hvordan ansøgningerne bliver gennemgået og vurderet.

Webinaret starter med et fælles oplæg for alle deltagere, hvor de puljer, der har bred interesse, introduceres. Dernæst vil du have mulighed for at blive i webinarets fællesrum (Rum 1), hvor du kan høre mere om puljer for vækstlag, bestillingshonorar og akut støtte, eller du kan rykke over i webinarets andet rum (Rum 2), hvor der sættes fokus på puljer rettet mod musikforlæggere og større projekter.

Læs mere om hvordan dette foregår rent praktisk, og hvordan du tilmelder dig på Kodas hjemmeside.