Programmet så dagens lys i 2024 og indtil nu har 12 kunstnere haft mulighed for at fordybe sig i deres kunst, mens de har resideret i Skagen til glæde og gavn for kunstnerne selv, men i høj grad også for byen og dens borgere og gæster.
Kunstnerkoloni i Skagen – dengang og nu
Skagens Kunstmuseer står på skuldrene af den kunstnerkoloni, som Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer, Holger Drachmann og et væld af andre kunstnere og kreative etablerede i årene omkring 1900.
Det er netop disse kunstneres gamle atelierer, der bliver stillet kunstnerne i Skagen Air til rådighed.
Ved at åbne de gamle atelierer vil Skagen AiR skabe nye kunstneriske forbindelser mellem den arv, som skagensmalerne og kunstnerkolonien omkring dem efterlod sig, og den nutid som Skagen, byens borgere og erhverv står midt i.
Vil du være med eller kender du nogen, der vil?
Vil du være den næste kunster, der skal rykke ind i Michael Ancher og P.S. Krøyers gamle atelier? Vil du være en del af fællesskabet på Skagens Kunstmuseer og vil du være med til at arbejde med Skagens by og borgere gennem din kunst? Så send din ansøgning nu!