Printet fra Dansk komponist forening (https://komponistforeningen.dk)


UNM 2020 Tampere

Music Ecology

Festivalen Ung nordik musik (UNM) finder i år sted i Finland d. 24.-29. august - og for første gang nogensinde i Tampere.

Værkerne, der præsenteres på festivalen, er skabt af unge komponister og lydkunstnere med base i Norden og har i år under overskriften Music Ecology over 40 nye værker på programmet. Værker der spænder over orkestermusik, kormusik, kammermusik, performance samt lyd- og videokunst. I år inkluderer festivalen også tre komponister fra Estland.

På grund af coronapandemien sælges der et begrænset antal billeter til alle koncerterne. UNM live streamer alle festivalens events på nettet og opsætter også en webplatform, hvor komponisterne kan møde hinanden på afstand.
 

UNG NORDISK MUSIK 2020 TAMPERE: MUSIC ECOLOGY 24.-29.8.2020

Se hele programmet på www.unmfestival.fi [1] og følg festivalen på facebook [2]


UNM blev grundlagt i 1946, hvilket gør det til en af de ældste festivaler af sin art i verden. Værkerne, der præsenteres på festivalen, er skabt af komponister og lydkunstnere, for det meste under 30 år gamle, med base i Norden. Festivalen har ingen central kunstnerisk kurator. Hvert land har en uafhængig jury, der vælger værkerne. Resultatet er en varieret indsigt i den aktuelle nordiske kunstmusikscene.


Kilde URL: https://komponistforeningen.dk/unm-2020-tampere?page=3

Links
[1] http://www.unmfestival.fi
[2] https://www.facebook.com/UNMFinland