Printet fra Dansk komponist forening (https://komponistforeningen.dk)


solokoncerter i dagligstuen

Fysisk musik, så tæt på, at den er lige til at gribe fat i.

Fire af Danmarks mest anerkendte solister i en dagligstue i Permatopia; intimkoncert direkte til dig. Koncertsalens diminutive størrelse giver tætte og nærværende musikoplevelser; det bliver et mellemværende mellem musiker og hver enkelt tilhører. En uomgængelig oplevelse. Også for den uøvede koncertgænger; luk øjnene og lad musikken omslutte dig.

Musikerne har valgt de stykker musik de bedst kan lide, som de derfor gerne vil dele med os andre. Men en særlig komponist trænger sig på: det er i år 250 år siden Beethoven blev døbt. Derfor hædres han ved, at der bliver fremført ét værk af ham ved hver koncert. Eller en lille flig af et værk…

Komponisten Peter Bruun er koncerternes kurator, og han vil efter hver koncert samtale med musikerne, om dem, om deres musik og musikvalg. Gerne spørgsmål fra salen. Intimkoncerterne er derved også samtalekoncerter.

Koncerterne - alle på en søndag og klokken 15:

16. august: Anna Klett, klarinet

13. september: John Ehde, cello 

25. oktober: Rafaell Altino, bratsch

22. november: Ying-Hsueh Chen, slagtøj

Fire solokoncerter i dagligstuen

Koncerterne afholdes søndagene 16/8, 13/9, 25/10 og 22/11 - alle kl. 15:00 på Permatopia 77, 4653 Karise.

Tilmeld dig ved at maile til kontakt@bjoernhernes.dk [1].

Der er ingen indgang efter koncertstart, som er klokken 15 præcis. Dørene åbnes 20 minutter før koncertstart. Der er plads til ca. 35 personer, og der er siddepladser til alle. Koncerterne varer ca. 45 minutter.

Billetpris er 50 kroner. Betaling kun ved indgangen, med MobilePay på 22 75 59 81 eller kontant.

Vi tager faren for smitte i forbindelse med corona-pandemien alvorlig. Vi følger udviklingen løbende, og tager nødvendige forholdsregner.


Idé og produktion: Bjørn Hernes [2], foreningen LYSBRUD.

Permatopia er et landbrugs- og bofællesskab, som søger at arbejde efter permakulturelle og bæredygtige principper. Her bor 150 voksne i alle aldre og ca. 60 børn. www.permatopia.dk [3]


Kilde URL: https://komponistforeningen.dk/solokoncerter-i-dagligstuen?page=7

Links
[1] mailto:kontakt@bjoernhernes.dk
[2] http://www.bjoernhernes.dk/
[3] http://www.permatopia.dk