12 aug 2022

Poul Rovsing Olsen 100 år!

Den danske komponist Poul Rovsing Olsen (1922-1982) ville den 4. november i år være fyldt 100 år, og det markeres henover sensommeren og efteråret med en række opførelser af hans musik. 

Poul Rovsing Olsen var en alsidig herre med mange talenter. Han var uddannet jurist og gennemførte parallelt med juraen en musikuddannelse ved Det Kgl. danske Musikkonservatorium.

Derudover slog Rovsing Olsen sine folder som musikskribent alt imens han komponerede og dyrkede sin interesse for orientalsk musik, der bragte ham på flere rejser til de arabiske og mellemøstlige lande, og som farvede hans tonesprog som komponist.

Læs mere om Poul Rovsing Olsen i Komponistbasen