16 sep 2019

Podcast portræt af Juliana Hodkinson

I sjette portræt af vores podcastserie, produceret af radiojournalisten Birgitta Tollan, kan du møde komponisten Juliana Hodkinson.

Hør hende fortælle om at skrive musik for tændstikker, om at udnytte den elektriske guitars plasticitet, om at bruge et par årtier på at få modet til at ”råbe op” og om som ikke dansker at blive hædret med noget så dansk som Carl Nielsens store hæderslegat.

Hør podcast via iTunes

I podcasten høres uddrag af følgende værker:
 

  • I greet you a thousand times (2005), Odense Symphony Orchestra, cond. Thomas Søndergaard
  • Can modify completely/ in this case/ not that it will make any difference (2015-16), Westdeutscher Rundfunk Sinfonieorchester, cond. Emilio Pomàrico, solo electric guitar Aart Strootman
  • Lightness (2015), Ictus
  • Angel View (2014), Scenatet

 


OM DKF'S PODCASTSERIE

I Dansk Komponistforening har vi diversitet i musiklivet som et fast indsatsområde. Vi arbejder bl.a. med, hvordan komponister i højere grad kan være synlige - og forskellige - rollemodeller for børn, unge og voksne der skaber eller gerne vil skabe musik, og hvordan der kan komme mere ny musik og mere musik af kvinder på koncertprogrammerne hos danske orkestre, ensembler, festivaler, musikforeninger m.m.

Hyppige svar på spørgsmålet om, hvorfor der ikke er værker af kvinder på repertoiret, er, at der næsten ingen er, eller at man ikke kender nogen.

I Dansk Komponistforening er pt 16 % af foreningens medlemmer kvinder. Kvinder, der som professionelle komponister skaber musik inden for et væld af genrer og udtryksformer. Vi har bedt den svenske radiojournalist og podcaster Birgitta Tollan om at lave en serie portrætter af nogle af disse kvinder.