Orkestersampler

Komponisterne Lasse D. Hansen og Mathias Madsen Munch sampler klassiske kompositionsværker med en gruppe elever under Kulturmødet.

På workshoppen ORKESTERSAMPLER arbejder elever med at sample, bearbejde og omarrangere større danske klassiske kompositionsværker mhp. at skabe deres eget unikke udtryk. For at udfordre elevernes fornemmelse for musikalsk form og struktur, arbejder eleverne ud fra udvalgte videoklip, som hver gruppe bygger deres lydværk op om.

Workshoppen er udviklet af Lasse D. Hansen (der er uddannet klassisk komponist) og Mathias Madsen Munch (der er uddannet filmkomponist). På forløbet kombinerer Lasse og Mathias deres kompetencer til et inspirerende forløb, der både er musikalsk og teknologisk udfordrende.