26 apr 2023

Open Calls og konkurrencer

Det vrimler i øjeblikket med open calls og konkurrencer for komponister og lydkunstnere. Vi har lavet en liste.

Open Call til deltagelse i videndelingsprojekt om bæredygtighed
Har du som komponist eller lydkunstner lyst til, i samarbejde med andre kunstnere og komponister fra Danmark, Færøerne, Grønland og Tyskland, at være med til at undersøge hvordan kunsten og musikken kan transformere vores måde at tænke om klima og bæredygtighed? Projektet er et samarbejde mellem Art Music Denmark, DKF og Initiative Neue Musik Berlin / field notes.

Ansøgningsfrist er 21. maj 2023. Læs mere her


Festival UNICUM - Call for works
Den slovenske komponistforening har lanceret et call for works til Festival UNICUM, som finder sted i Ljubljana til oktober 2023. Der kan indsendes værker i fire forskeliige kategorier.

Frist for indsendelse af værker: 30. maj kl. 12:00. Læs mere


The Sustainable Institution
Projektet "the sustainable institution" er et samarbejde mellem Rupert, E-WERK Luckenwalde og LUMA Arles, og de har lige lanceret et open call. Tre kreativt udøvende vil blive udvalgt til at udvikle en prototype på en bæredygtig udstilling - med et legat på 20.000 EUR. Dit forslag kan fx være en forestilling, aktivistisk intervention, funktionel skulptur, en kuratorstrategi eller digital applikation.

Ansøgningsfrist d. 2. juni 2023. Læs mere om deres residency her 


International Film Music Composition
Komponer et værk til kortfilmen "AU REVOIR JERÔME!" og bliv måske en af de tre udvalgte, hvis værk vil blive opført til ZURICH FILM FESTIVAL til september.

Frist for indsendelse af værk er 2. juni 2023. Læs mere om konkurrencen her


Allmänna Sången & Anders Wall Composition Award
Kompositionskonkurrencen Allmänna Sången & Anders Wall Composition Award uddeler for femte en pris til en kvindelig komponist, som udover at modtage 60.000 SEK som præmie også vil få sit værk opført af Allmänna Sången og udgivet på Gehrmans Musikförlag AB. 

Ansøgningsfrist d. 31. december 2023. Læs mere om konkurrencen her