Open Call - Ubåden

BÅDTEATRETs platform for boblende scenekunst

Har du et godt projekt men mangler en scene? Vi søger projekter til perioderne 8. jan. - 8. feb. og 1.- 30. juni 2019

Vi stiller fysiske rammer til radighed og giver projekter med lille økonomi men stor dagsorden mulighed for at na et publikum. En åben scene for projekter der tager chancer og har høj kunstnerisk kvalitet, men som ikke har økonomi til at realisere den.

UBåden er et sted hvor scenekunsten bobler af undersøgelser og udvikling. Det er et sted hvor dygtige scenekunstnere fra alle baggrunde har mulighed for at vise deres arbejde og etablere sig i branchen. Et sted hvor kunstnere i vækstlaget skaber deres første værker, og erfarne afprøver nye former og idéer. Kunstnere fra musik, billedkunst, film mv. undersøger nye cross-over-formater. UBåden er stedet til at udfordre sig selv og blive inspireret. Idéen bag UBåden er at åbne Bådteatrets scene for undersøgende projekter, som er essentielle for scenekunstens udvikling.

Bådteatrets sal er en black box med publikumsopbygning og plads til 76 personer. Du kan ikke opføre noget undendørs på dækket, kun i salen. Du kan bruge teatrets lys og lyd- udstyr.

Praktisk står du selv for billetsalg, barpersonale, barsalg, teknik og rengøring. Du får synlighed pa Bådteatrets hjemmeside og facebook samt plakatlayout. Du administrerer selv facebook og står for tryk af plakat samt al øvrig PR. 

SÅDAN SØGER DU:

Kopiér følgende punkter ind i et word-dokument og svar kort - max. 2 sider. Gem som Pdf og kald filen “dit-projekts-titel_projektbeskrivelse.pdf”. Foto/links til video samles i én fil med navn “dit-projekts-titel_bilag.pdf” Sendes til: ubaaden@baadteatret.dk 

  • Titel
  • Gruppens/Kunstnerens navn (Hvem præsenterer?)
  • Kontaktperson som kan komme til intromøde d. 20. December 2018 kl. 13-15: Navn, tlf nr, email
  • Kan I spille i hele perioden 8. jan. - 8. feb. og 1.- 30. juni 2019?
  • Hvis nej, hvilke datoer kan I spille? (jo flere, jo større chance for at få plads)
  • Ønsket antal dage (prøve og spilledage i alt, max 10):
  • Projekt intro/formal. (Dit projekt helt kort, max tre linier)
  • Forholdet til publikum: Hvilken målgruppe er værket rettet mod?
  • Hvilket skridt er det for jer/dig som gruppe at lave projektet pa Ubåden? (F.eks.: I "Sound in Motion" mødes vi fem artister fra fem lande og spiller sammen for første gang! Vi er fascineret af hinandens udtryk og har stor lyst til at spille sammen. På UBÅDEN undersøger vi live på scenen, hvordan denne drøm af et samspil kan forme sig - og om der er basis for at indgå et fast samarbejde.)
  • Forestillingens forventede længde
  • Vil du/I være  interesseret i en double bill? (Din + et andet kort værk samme dag)
  • Er der meget scenografi, eller vil man praktisk kunne dele rummet med nogen, som spiller samme aften?
  • Har gruppen spillet pa UBåden før?
  • Har forestillingen spillet i København før?
  • Samlet beløb bevilget. (Fra fonde, mv. pa nuværende tidspunkt.)
  • Samlet budget forventet. (Det beløb I realistisk forventer at producere for.)
  • Er du indforstået med, at du med ansøgningen forpligter du dig til at gennemføre projektet? (Der betales et aflysningsgebyr pa 1.250 kr. i tilfælde af afbud)
  • Projektbeskrivelse incl. kort præsentation af kunstnerisk team (max 2 sider i alt)