11 nov 2019

Ny årlig medlemstradition

DKF fylder år - og det skal fejres!

I DKF vil vi gerne skabe flere og nye anledninger for medlemmerne til at mødes, og derfor sætter vi nu et nyt initiativ i søen, som vi håber vil blive en tradition på linje med årets generalforsamling og store sommerfest - nemlig DKFs årlige fødselsdag!

Den 5. december fylder DKF 106 år, og derfor inviterer vi alle medlemmer af foreningen til kombineret fødselsdags-/julehygge på 5. sal i Lautrupsgade på selve dagen.

Kom og smag medlemskonsulentens til lejligheden specialkreerede jule-/fødselsdagspunch, syng med på en fødselsdagssang og ønsk dine kolleger en god jul.

Vi sørger for drikkevarerne - alt du skal gøre er at medbringe dit gode humør og en smagsprøve på dine yndlingsvanillekranse, pebernødder, konfektstykker - eller et net klementiner. Så samler vi det hele til en overdådig fælles julesnack buffet.

Vær med til at starte en ny årlig medlemstradition - vi glæder os til at se dig!