Børnekulturhus Ama’r og Teater ZeBU er udvalgt af Statens Kunstfond som netværksscene for musikdramatik i 2026 og 2027.
De tilbyder produktionsfaciliteter og sparring til udvalgte grupper eller kunstnere, der indgår i tværæstetiske samarbejder, hvor projektets målgruppe er børn og unge.
Drømmen er, at musikalske oplevelser for børn får nye vilde formater og indgår i tværæstetiske udtryk med koreografi, scenografi, bevægelse, lys, strukturer, teknologi, kostumer, lyddesign og alt muligt andet.
Projektet henvender sig til professionelt udøvende kunstnere, som er berettiget til at søge Statens Kunstfonds tværæstetiske pulje for musik- og scenekunst, men det er ikke et krav, at der modtages støtte.





