Skrevet af John Frandsen
Tirsdag 2. december blev Per Drud Nielsen indhentet af den kræftsygdom, han kæmpede med i de sidste år af sit liv. Dermed har vi mistet en levende musikpersonlighed og en varm og generøs ven.
Per blev født i Odense og forelskede sig tidligt i musikken. Som dreng fik han en kornet i hånden, og hans kærlighed til messingklangen fortog sig aldrig.
Efter gymnasiet rejste han til Aarhus for at studere musikvidenskab. Her blev han en førende skikkelse i 1970’ernes studenterbevægelse og i udviklingen af en mere tidssvarende uddannelse. Han havde en særlig interesse for de videnskabsteoretiske aspekter af musikfaget, og hans lærebog herom var i mange år fast pensum for kommende kandidater.
Han blev optaget af den østtyske sanger og sangskriver Wolf Biermann, som var en markant oppositionel skikkelse i det daværende DDR. Det udviklede sig til et varmt personligt venskab mellem de to, og Per oversatte og arrangerede i de følgende år mange af Biermanns sange for kor.
I 1981 blev Per tilknyttet den nye musikuddannelse ved Aalborg Universitetscenter. Her var han i mange år en skattet og respekteret lektor, og her påbegyndte han det arbejde med kormusik, som kom til at fylde mere og mere i hans tilværelse. Han etablerede her flere velsyngende kor, som han dirigerede med stor entusiasme.
Han opdagede, at han havde en særlig sans for at skrive velklingende satser for kor, og arbejdet som korkomponist kom efterhånden til at fylde mere og mere i hans verden. Han havde en veludviklet æstetisk sans, en stor kærlighed til ‘det skønne’ - det gjorde sig gældende i alle aspekter af tilværelsen.
Hans evne til at indfange stemningen og atmosfæren i en lyrisk tekst var enestående, og han udfoldede denne evne i de sidste mange år af sit liv i et stort antal korværker til tekster af bl.a. Beatrice Vibe, William Blake og Suzanne Brøgger. Hans seneste værk, som han med karakteristisk underfundighed selv omtalte som sine Vier Letzte Lieder, er skrevet til fire af Inger Christensens ungdomsdigte, og Per nåede lige netop at opleve den glæde at høre dem uropført få måneder før sin død.
Med Pers farvel har dansk korsang mistet en stor mester. Utallige sangere har glædet sig over at arbejde med hans satser, som altid er præget af hans kærlighed til den gode melodi og en sikker sans for harmonikken. I 2021 modtog han fortjent prisen som Årets danske Korkomponist.
Men vi har også mistet et engageret og følsomt menneske og en god ven. Per var altid godt selskab. En mand med et stort hjerte og med et sikkert og muntert overbærende blik for tilværelsens paradokser og absurditeter. Han vil blive dybt savnet.
Æret være hans minde.
