Mindeord

Komponisten Knud Riishøjgård døde d. 6. oktober – ganske pludseligt, 59 år.

Skrevet af Niels Chr. Rasmussen

Knud var et stilfærdigt gemyt. Han skrev en bog om 'stilhed'. Stemmen hævede sig aldrig over det lavmælte. Altid ledsaget af en smilende venlighed og en direkte og åben dialog.

Jeg mødte Knud, da han studerede på konservatoriet i Aalborg i 80'erne. Han var en af de bærende kræfter i oprettelsen af NUT, Nordjyllands Unge Tonekunstnere, og her mødte man en altid hjælpende hånd. Hvem stod i døren i Skråen ved en festivalkoncert og tog imod musikere, komponister, gæster og publikum? Hvem sad bag rattet i bussen, da et kor skulle bringes til koncert? Hvem kom slæbende med højtalere og andet grej til en kulturnatskoncert i Budolfi?

Knuds musik var en legende omgang med ide og form. Den var mere poesi end den store fortælling og delte tit hans lavmælte karakter. Knud havde den evne at kunne formulere en ide klart og stringent og dernæst folde den levende ud i dens eget potentiale uden tilkøb af hjælpende effekter. Jeg husker et værk for solo klarinet og ekkomaskine (det sidste nye på det tidspunkt), som over 20 minutter opbyggede sit eget univers med Peter Lindegaards fine klarinet, der fremmanede dets egne perspektiver i et stilfærdigt akkompagnement (styret af Knud ved ekkomaskinen, begge gemt væk bag en skillevæg, som sig hør og burde dengang) – for et engageret publikum. Eller et fremragende lille værk med boblende elektroniske lyde i vekslende mønstre og betoninger i dialog med sangerinden Malene Bichels enkle recitation. Blot for at nævne to værker, typiske for Knud.

Og dermed også en væsentlig side ved Knuds musik. Han havde 'elektriske' fingre. Fra starten var han med i den nye elektroniske musik og dens muligheder. De og den passede perfekt til Knuds klare tænkning, og hvor vi andre måtte give op i vrimlen af kabler eller uendelige software-muligheder, kunne Knud løse udfordringer med præcise diagnoser og indgreb.

For Knud syntes det ikke at tælle, hvor meget eller hvor stort, derimod den præcise formulering og evnen til at udfolde selv det helt enkle. Han efterlader sig næppe et stort antal opus. I nogle år forsvandt han ud af musikken – om det var andre, nye muligheder, der meldte sig – eller en eftertænksomhedens pause? Pludseligt var han tilbage, bl.a. i et frugtbart samarbejde med Malene Bichel og andre, og bød ind med nye udspil og udviklinger, der nu blev afbrudt. I Knuds virke som komponist opstod en række værker, der alle var part i én stor proces og nysgerrigt efterprøvede ustandseligt nye ideer med en række smukke værker og nedslag til følge.