23 sep 2019

Mød lyddesigner Peter Albrechtsen

DJBFA og DKF’s åbne netværk for elektronisk musik & omegn - ES21 - inviterer til netværksmøde d. 10. oktober

Mange elektroniske musikprofiler har i gæsteoplæg i ES21 gang på gang understreget kompositorisk fokus, prioritet og nysgerrighed på netop lyddesign i deres værker, hvorfor det er en fornøjelse at præsentere en mester på feltet som dagens oplægsholder.

Peter Albrechtsen er en prisvindende lyddesigner som har adskillige store filmproduktioner i bogen både danske såvel som Hollywoodproduktioner. Han har tillige arbejdet sammen med verdenskendte musikere så som Antony and the Johnsons og Jóhann Jóhannsson.

Med andre ord glæd dig til en dag med lyd i hovedrollen – både som lyd i sig selv og i samspil med film og fortælling! Der bliver rig mulighed for at se inspirerende eksempler, lytte lyd og snakke teknologi samt netværke.

Oplægget foregår i Albrechtsens studio i København (adresse følger).


OM NETVÆRKET ES21

Elektronisk musik er en af de hurtigst voksende genrer i musikindustrien, og der er fart på både på den kommercielle scene og inden for den elektroniske undergrund af ny eksperimenterende musik.

ES21 er et tilbud til dig, der er medlem af Koda og har interesse for at udvikle og "forstyrre" dit eget kompositoriske virke, set-up og mindset med E21-inputs - et sted for faglighed, forgrening og foreningshygge.

ES21 netværksmøderne faciliteres af Jan Lippert, og er du interesseret i at vide mere, kan du tage kontakt til ham på newsound21@gmail.com