12 okt 2021

Lyden af frihed

Hvad er frihed for skolebørn i år 2021? Det er temaet for workshoppen “Lyden af frihed,” som arrangeres af Dansk Komponistforening i samarbejde med Spil Dansk.

Under nedlukningen af samfundet har alle danske skolebørn oplevet, hvad det vil sige at være ufri, at være hjemsendt uden vished for fremtiden.

Til workshoppen “Lyden af frihed” får skoleeleverne besøg af en professionel komponist, som gennem en række legende kompositionsøvelser vil rammesætte børnenes musikalske skaben, så de oplever friheden ved at skabe deres egen lyd - og hermed udtrykke deres oplevelser af hjemsendelsen.

“Lyden af frihed” bliver afholdt i 15 Spil Dansk Kommuner i forbindelse med Spil Dansk Ugen 2021, og det er komponister som bl.a. Pernille Louise Sejlund , Ask Kæreby ,Toke Brorson Odin og Hanne Tofte Jespersen, der står for undervisningen.