Et nyt klassisk pladeselskab ved navn La Boîte à Pépites (smykkeskrinet) har set dagens lys. Missionen med pladeselskabet er at opdage og indspille kompositioner skrevet af kvindelige komponister, der sjældent, hvis aldrig, er blevet hørt før, men alligevel fortjener en god placering i det klassiske standard musikrepertoire.
Det nye mærke er grundlagt af den franske cellist Héloïse Luzzati, som siger, at forskning og studier af originale manuskripter har gjort det muligt for musikforskere at bringe nogle ekstraordinære kompositioner frem i lyset.
Pladeselskabets første udgivelse er helliget den franske komponist Charlotte Sohy, der døde i 1955. Luzzati beskriver hendes musik som "fantastisk ... impressionistisk ... med farverne fra Ravel, Debussy eller Chausson".
På spørgsmålet om, hvorfor det er blevet ignoreret, svarer hun: "Hvis hun havde været en mand, ville hendes musik have været kendt."
Luzzati fortæller: "For nogle år siden begyndte spørgsmålet om kvinders rolle i musikhistorien at få en vis betydning i mit liv som musiker. Hvordan kunne jeg have brugt så mange år uden nogensinde at have spillet et stykke komponeret af en kvinde?”
Det inspirerede hende til at etablere projektet Elles - Women Composers, der promoverer kvindelige komponister gennem en festival og en videokanal.
Det nye pladeselskab, La Boîte à Pépites, udvider nu denne mission med en række albums, der hver er dedikeret til en enkelt kvindelig komponist.
Læs mere om det nye pladeselskab i denne artikel i The Guardian