Kunstsalon 4

- ofte stillede spørgsmål

Tirsdag d. 17. april fortsætter vi rækken af samtaler om den svære skabelsesproces mellem vores formand, komponisten Bent Sørensen, og en kunstner fra en anden kunstart – denne gang forfatterinden Kirsten Hammann.

Kirsten Hammann har senest i 2017 udgivet bogen ”Ofte stillede spørgsmål”, hvor hun en gang for alle giver svar på tiltale til de mange journalister, læsere, forlagsredaktører og boghandlere, der vil vide alt om hende og hendes nye bog.

OG nu altså også på spørgsmål fra komponisten: er der mon ligheder mellem hendes og komponistens arbejdsproces?

Kom og få svar på den hyggelige vinbar Gaarden & Gaden. Vi byder på et glas og en snack undervejs.