Koncert med sne

Stort stille værk af Hans Abrahamsen påkalder sneen

Athelas inviterer til årets sidste koncert med en hyldest til sneen med Hans Abrahamsens ””Schnee”, med undertitlen ”9 kanons”, som det eneste på programmet.

Ved koncerten vil der udover tonernes stadige hvirvlen projiceres faldende sne på koncertkirkens vægge, hvilket vil skabe en intens og varm oplevelse i en kold tid.

Nyt dirigentsamarbejde i Athelas

Athelas dirigeres ved koncerten for første gang af Robert Houssart, der for nylig stod i spidsen for Operaens opsætninger af Thomas Adés ”The exterminating Angel”.