21 feb 2018

Komvest koncerter i marts

Trio T20 spiller i marts måned to koncerter med værker af flere Komvest komponister, hvoraf de fleste af værkerne er uropførelser.

Program:

Ivan Høiberg: Arie, recitativ og choral, 2017, uropførelse

Timothy Baxter: Organ and Brass Trio for The King of Glorie, 2018, uropførelse

Michael Bønsdorf: Simple Air, 2018, uropførelse

Morten Skjoldan Pedersen: Dies Tonalis, 2017, uropførelse

John Erik Ekberg: Bryllupsfantasi, 1996/rev. 2015

Claudio Passilongo: Rondo, 2017, uropførelse

Desuden værker af Rued Langgaard og et værk af Ivan Høiberg for orgel og tuba

Om Trio T20

Trio T2O består af Birgitte Ebert, orgel, Rikke Øland, trompet og Mattias Johansson, tuba. De tre musikere har spillet sammen siden 2008 og har fået en række værker skrevet til besætningen af bl.a. Bo Gunge og Anders Koppel. Rikke Øland er freelance musiker og underviser på Aalborg Kulturskole. Hun er uddannet i København og Paris og har spillet som assistent i de fleste danske symfoniorkestre. Mattias Johansson er uddannet i Stockholm og København. Efter en årrække som tubaspiller ved Malmø Operas Orkester blev han ansat ved Aalborg Symfoniorkester, hvor han med en afstikker til Aarhus Symfoniorkester i årene 2008 – 2014 har været ansat siden 2000. Birgitte Ebert er domorganist ved Ribe Domkirke siden 2000 og uddannet i København og Paris.