24 nov 2021

KOM TIL SEMINAR MED FILMKOMPONIST MIRIAM CUTLER OG KOMPONIST OG LYDKUNSTNER SØS GUNVER RYBERG

Kom til seminar filmkomponist Miriam Cutler (USA) og komponist og lydkunstner Søs Gunver Ryberg (DK), der begge har mange års erfaring med at lave musik til film, serier og spil, og som begge har vundet priser for deres musik. Med eksempler fra konkrete produktioner vil Miriam og Søs hver især holde oplæg om deres arbejde og erfaringer som komponister på den internationale scene. Efter de to oplæg inviterer vi til en samtale med de to komponister og publikum, der bl.a. vil handle om arbejdsvilkår, forretningsudvikling, fair practice, og de udfordringer man som komponist og kvinde kan møde i et mandsdomineret fag.

Vi runder arrangementet af med en åben feedback session, hvor du som filmkomponist kan få feedback fra Miriam på igangværende projekter. Så sidder du med en konkret udfordring, en idé eller med spørgsmål, du gerne vil have feedback på i en åben session, så send en kort beskrivelse af projektet samt det du ønsker sparring på sammen med din tilmelding til arrangement. Beskrivelsen skal være på engelsk, må max. fylde 1 A4-side, og du må gerne medsende 1-2 lyd- eller filmklip relateret til din case. Case og materiale sendes til sth@komponistforeningen.dk  senest den 26.11. 2021

PROGRAM
 

16:00-16:45:  Miriam Cutler fortæller om sit virke som filmkomponist med eksempler fra forskellige produktioner

16:45-17:00:  Pause

17:00-17:45:  Søs Gunver Ryberg fortæller om sit virke med eksempler fra forskellige produktioner

17:45-18:15:  Pause

18:15-19:00:    Samtale med Miriam og Søs om filmkomponisters arbejdsvilkår i dag, bæredygtig forretningsudvikling, fair practice og om at være filmkomponist og kvinde. Moderator: Sine Tofte Hannibal

19:00-20:00:    Feedbacksession med Miriam for filmkomponister – kom og få feedback på egne projekter og udfordringer.