Af Juliana Hodkinson, forkvinde Dansk Komponistforening
DKF har længe set frem til en undersøgelse af Koda Kultur, som kan give os et oplyst grundlag for at fastholde og videreudvikle meningsfulde satsninger i de puljer, som forvaltes af Koda, de tre komponistforeninger og musikforlæggerne. Den analyse, som nu foreligger, danner en fælles referenceramme for diskussionen om de kulturelle midler og kan være med til at opkvalificere diskussionen herfra.
Tallene fra Epinions analyse fortæller os, at der blandt ansøgere hos KodaKultur både er tilfredshed, utilfredshed, kendskab og forvirring ift. puljer, uddelinger og kulturstrategien, og tallene fortæller os noget nyt om betydningen af de kulturelle midler i forhold til Koda-indtjeninger.
Midlerne kommer bredt ud
Analysens kvantitative del er baseret på ansøgninger og uddelinger i årene 2021-23. Den kvantitative del af analysen fortæller overordnet, at midlerne kommer bredt ud blandt ansøgere fra hele Kodas medlemskab og længere ud til musiklivet. Den bekræfter, at der både er puljer med bred relevans og puljer målrettet særlige skabende praksisser samt specifikke kunstneriske og økonomiske behov og potentialer med særskilte arbejdsmetoder og karriereopbygning.
Analysen afspejler, at faglig kuratering i puljerne skaber synergi mellem puljer på tværs. Det gælder bl.a. for de puljer, DKF forvalter, og det ser vi som en styrke ift. den rolle, de kulturelle midler spiller for komponisters skabende udvikling.
Men analysen viser også klart, at uddelinger af de kulturelle midler spejler tendenser i musiklivet, som er værd at tage op til eftersyn. Kulturstrategiens indsats ift. fødekæden – tidligere, vækstlaget - slår igennem i en klar vægtning af uddelinger til unge komponister, mens komponister over 46 år og særligt over 60 år modtager en markant mindre andel af midlerne.
DKF går ind for, at de kulturelle midler fremadrettet i meget højere grad skal styrke karrierebæredygtighed, understøtte kunstnerøkonomier gennem hele livet for flere af Kodas medlemmer og fastholde professionelle skabende kunstnere i livslang skabende og faglig udvikling.
Kløft mellem faglig vurdering og distributionsmodel
Analysen viser også, at kulturstrategiens indsats ift. kønsbalance slår igennem i uddelinger, idet ansøgninger fra kvindelige ansøgere i højere grad imødekommes end fra mandlige ansøgere. Men der er et kæmpe misforhold mellem de 39% kvinder, der modtager støtte i form af kulturelle midler og de 10% af Kodas udbetalinger, der distribueres til kvinder.
Vi må blive bedre til at forstå årsagen til dette massive gender pay gap, der opstår i kløften mellem faglig vurdering af kvaliteten i kvindelige komponisters virke og den distributionsmodel, vi har, som tydeligvis følger musikøkonomiens markedsfejl ved at placere større og større indtjeninger i hænderne på færre og færre komponister.
Uafhængtigt af kønsforhold fortæller analysen os, at de kulturelle midler er vigtige for en stor gruppe af Kodas medlemmer, der tjener meget lidt på ophavsrettigheder, men som samtidig er meget aktive og efterspurgte i musiklivet qua deres skabende virke, og som skiller sig ud i ansøgerfeltet med fagligt niveau og kvalitet.
Vi ser i flere og flere sammenhænge, at musiklivet som industri betragtet opererer med trænge arbejdsvilkår og kunstnerøkonomier. Det er den tese, som er impulsen bag det bredspektrede arbejde med Fair Practice, som tager fart både i Danmark og udlandet i disse år. I DKF ser vi frem til, sammen med de andre komponistforeninger, at gå i clinch med denne problemstilling i vekselvirkningen mellem de kulturelle midler og fordelinger fra indtjening på ophavsret.
DKF går ind for, at de kulturelle midler fremadrettet i meget højere grad styrker menneskeskabt musiks resiliens over for udfordringer med markedsfejl (fx kønsubalance og mangel på diversitet) skabt af fx tech-giganter.
Puljetilpasning i fælleskab
Ét af formålene med undersøgelsen har været at undersøge, om fordelingen mellem de fem organisationer skal ændres, og om puljerne skal tilpasses. På linje med Kodas bestyrelse ser DKF ikke, at rapporten fra Epinion giver belæg for en ændring i fordelingen, hverken mellem Koda og foreningerne eller internt mellem foreningerne.
Derimod kan der være belæg for at overveje en tilpasning af puljerne både ift. enkelte problemstillinger som trange kunstnerøkonomier ift. arbejdslegater og for at skabe mere klarhed om principperne bag indretningen af puljerne.
DKF afstår fra ethvert anslag til fordelingskamp, da vi mener, at den bedst mulige kuratering af alle puljer for det fælles bedste sker i en stabilisering af medlemmernes og musiklivets tillid til samarbejde mellem de fem organisationer.
DKF går ind for et fremadrettet forløb både ift. puljetilpasning inden for den nuværende fordeling, og for et arbejde henimod fælles kuratering af puljer med både Kodas blik for det brede medlemskab og med foreningernes kendskab til vilkårene for specifikke skabende miljøer og produktionsformer. Arbejdet kan udvikles henimod en konstruktion, der forvaltes centralt i et ligeværdigt samarbejde mellem alle fem organisationer.
Én analyse kan ikke besvare alle spørgsmål
Den nærværende analyse er hverken en undersøgelse af værdien af de kulturelle midler i forhold til det omgivende musikliv, eller den rolle de spiller ift. anden samfundsmæssig investering - privat, statslig, kommunal og kommerciel – i musik. Den rummer derfor heller ikke en omverdensanalyse, der ville kunne fortælle os om de kulturelle midler har den ønskede effekt ift. andre pengestrømme. En sådan analyse kunne være relevant at lave som et af de næste skridt i arbejdet med at styrke de kulturelle midlers rolle for komponister.
